Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
NILS JBOSSON 8TURE.
Saaledes togede han henad Veien mod Uppsala, hvis
Domkirkes høie Taarn allerede i det fjerne viste ham Veien
til den By, hvor Mordbrænderen og Forræderen havde sit
■erkebispelige Sæde.
Da han endelig red ind i Byen, det var om Formiddagen
-den 31te August, og saa Erkebispehuset, som laa der saa
<iystert og mørkt med sine mange Vinduer, skuende ned paa
ham og hans Svende, kunde han ikke hjælpe for, at Tanken
fløi hen til det brændende Penningeby. Nu kunde dog
Gjen-gjældelsens Time være kommen, og ligesom for at friske op
Erindringen sagde Hr. Sten Sture, der med sit blaagule Skjær!
red ved hans Side:
«Jeg kunde nok ønske, at Erkebisp Jøns sad derinde . . .
jeg mener, han da skulde ønske den Gjerning ugjort, der blev
udiørt forleden Høst, da han afbrændte Penningeby.»
Nils for op og blegnede. Men han sagde sagte til
Vennenf:
«Onde Tanker rører sig herinde, Sten . . . man dem
ikke frem i Dagslyset . . . Gud forbyde, at jeg skulde
besudle Mindet af det Hverv, vi har paataget os, med en lav
Hævn, for hvad jeg privat har lidt.»
Og Hr. Sten taug, da han mærkede, hvor dybt
Erindringen herom gik Vennen til Hjerte.
Men Erkebispegaarden var et befæstet Punkt i den
forøvrigt ubefæstede By, og derfor tog Hr. Nils den i Besiddelse,
medens Folkene fordeltes over hele Byen.
Glædelige var imidlertid ikke de Tidender, som her mødte
Nils. Neppe var han kommen ind i Erkebispehuset, førend en
Svend anmeldte, at en Feltskjærer ønskede at tale med ham.
Feltskjæreren blev strax ført ind. Det var en høi, mager
Karl med et blegt, udtæret Ansigt og mørke, gjennemtrængende
øine.
«Tilgiv, strenge Ridder», begyndte han, «men da jeg fra
første Stund, jeg fik høre Tale om Dem, ... og jeg har
■altid været en Folkets Ven, ja altid . . . fattede Kjærlighed
til Dem, og da jeg tilfældigvis ...»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
