Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
nils bosson sture.
«Nehei, strenge Ridder . . . nehei, jeg var ved østanbro!»
«Ah!» udbrød Nils og saa nu først med mere
Opmærksomhed paa den talende. «Nu vel, hvad har du at iortælle
fra Østanbro?»
Nils havde strax elter Overgangen over Dalelven sendt
femti Svende under Hollingers Anførsel for at indtage en
Stilling ved nævnte Overgang over Sagaaen, dels for at
udspionere, dels for, om muligt, at samle Almuen omkring sig og
endelig for at faa en fast Kjæde mellem Uppsala og Brodde,
der endnu holdt sig paa Vésterås.
«Jaha, Underretningerne derfra er ... ja de er ikke
netop af det glædeligste Slags.»
Og han fortalte omtrent det samme, som Hollinger havde
fortalt Ingeborg.
Nils Stures Blik formørkedes, og han spurgte hurtig:
«Hvorhen vendte Hr. Erik Karlsson sig?»
Men det Spørgsmaal kunde ikke Feltskjæreren besvare.
Han havde skyndet sig bort fra Stedet, saa fort han havde
kunnet, og da nu Lykken havde føiet det saaledes, at han
traf Hr. Nils, saa havde han af Velvillighed givet ham disse
Oplysninger. Han agtede nu at slaa sig ned i Uppsala.
Da den mørke, men enfoldige Feltskjærer havde fjernet
sig, hensank Nils i Tanker og tænkte med sig selv over sin
Stilling og Udsigterne for og imod, alt eftersom de dukkede
frem i hans Indbildning. Han indsaa fuldstændig den Fare,
han udsatte sig for, hvis en mandstærk Fiende her kom ham
imøde, og han gjorde sig selv det Spørgsmaal, om han i
Tide skulde trække sig tilbage eller udføre sin Bestemmelse
om, at hvad der end indtraf, oppebie Hovedhærens Ankomst
her og saa rykke lige mod Stockholm.
Da hørtes en høitidelig Sang af Munke, der gik tæt under
Vinduet af Erkebispehuset, og de dybe høitidelige Toner lagde
en Stemning al vidunderlig Kraft over hans Sjæl, paa samme
Tid som de trak ham med sig ind i det høie Tempel,
hvorhen Munkene styrede sin Gang, Der vilde han afslutte sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
