Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
NILS BOSSON STURE.
Farver har fortryllet dig, Sten, siden du bærer dem paa din
Hjelm.»
«Ja», svarede Sten, «I har Ret, kjære Moder, de har
fortryllet mig, de minder mig om min Sol og min Himmel, for
dem vil jeg leve og dø!»
Og Jomfru Britas Kind blev dobbelt rød og hendes Smil
dobbelt lifligt. Hr. Sten traadte hen og greb hendes Haand;
ogsaa hans øine straalede, og hans Mund smilte.
«De har voxet dem fagrere, høibaarne Jomfru, siden sidst
vi saa hinanden . . .!»
«Det var i Brylluppet i Nykøping!» faldt Jomfru Brita
raskt ind.
Og dermed trykkede han krampagtig hendes Haand.
Bag Døren til et tilstødende Værelse stod Ingeborg og saa
og hørte alt, mente hun. Og hun var saa hvid om Kind, som
om hun var bleven bedækket af nyfalden Sne, og hendes Bryst
hævede sig uroligt, som om Livets haardeste Storm legede
sin Dødsdans derinde. Dog saa hun ikke, hvorledes ogsaa
Ridderens Kind blegnede og blev hvid som Sne, da den skjønne
Jomfru nævnte Brylluppet i Nykøping. Hun hørte ham blot
sige endnu engang, og hun syntes med et Suk:
«Ja, den gule og den blaa Farve skal følge mig til Livets
Ende!»
Og hvad hun hørte, og hvad hun saa, — det var jo dog
tilstrækkeligt til at overbevise hende om Forlængeligheden al
hendes skjønne Drøm om Ridderens Kjærlighed. Der stod
hun, den lykkelige, med det stolte Seierssmil paa sin
svulmende Læbe, hun, der virkelig eiede hans Kjærlighed. Og
Livets Billede, der tidligere smilte mod hende i sin skjønneste
Farvepragt, havde nu skiltet Udseende. Alt var øde, mørkt
og koldt. Blodet blev til Is i hendes Aarer, en Skjæl ven
rystede hende helt igjennem, hun stod ligesom i sin aabne Grav.
Da hørtes atter Trommerne ude i Byen, og Trompeterne
skraldede. En Flok Fodfolk marscherede forbi.
Og Ridderen med det blaagule Skjærf omfavnede sin
Moder, trykkede sin Kjærestes Haand og skyndte sig afsted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
