Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
NILS bosson sture.
kunde hun ikke begribe, men hun takkede i sit Hjerte inderlig
Gud og Guds Moder.
Da hun atter slog øinene op, var hun ene. Kampen
havde trukket sig til en anden Kant, langt borte fra hende,
men endnu kjæmpede man, uden at nogen kunde sige, hvem
der tilsidst skulde vinde Seier. Saa klogt havde Nils Sture
forstaaet at opstille sine uøvede Skarer, og af en saadan
Hengivenhed for ham brændte de.
For dette havde dog Ingeborg i denne Stund intet Blik.
Hendes øie speidede mod den Plads, hvor hun havde seet
den blaagule Fjæderbusk synke mod Jorden. Der, henimod
Skoven, var alt stille. Blot de døde, der laa strøede over
Slagmarken, viste, hvor hed Striden havde været. Lidt efter
lidt, efterhvert som hun følte Kraften og Livsvarmen vende
tilbage, tog hun nogle Skridt fremad bort fra den beskyttende
Hæk henimod Sandaasen, hvor hun bedre kunde overskue
Valpladsen.
Og hun standser, hun bøier sig forover, øiet udvider sig,
Blikket skjærpes. Noget rører sig ved selve Skovbrynet.
Hun ser tydelig tvende Mænd, der bærer en af de faldne.
De er netop ved at forsvinde bag Skovens første Trær. Men
endnu ser hun det blaagule Skjærf med sine Fryndser slæbes
langs Marken. Og de Mænd, der bar, kjendte hun meget godt.
Det var Bonden og den enfoldige Feltskiærer.
Hurtig ilede hun nu langs Sandaasen og ned paa
Marken og videre over denne mod Skoven. En ubestemt Anelse
sagde hende, at en yderligere Fare her var paa Færde, og i
samme Grad som de mystiske Ord i Mændenes Samtale traadte
frem for hende, blev hendes Anelse til fuld Vished. At
Ridderen endnu levede, det antog hun for givet, siden de bar
ham bort, men at deres Hensigt dermed ikke var god, men
tværtimod ond, det stod ligesaa klart for hende, naar hun
tænkte paa det vrede Udtryk, hvormed Bonden havde talt
om Hr. Stens Redning ved Hr. Johan Magnusson. Men var
de saaledes Fiender af Hr. Sten, saa var de det ogsaa overfor
enhver, der søgte at redde ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
