Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 nils bosson sture.!
Nu red han bort fra Sognepræsten med Hovedet fuldt af
Tanker paa Riget og den aldrende Konge der endnu i det
sidste Brev til Nils udtalte sine Tvivl om dennes Evne til at
føre ham ind i Riget igjen.
Ene, paa en udsultet Hest et Stykke efter den øvrige
Svendehob, red Mester Lukas Feltskjærer.
Om Kvelden befandt Nils Sture sig foran sin nedbrændte
Gaard. Hans Folk laa paa Gaardene rundt omkring,
han selv havde alene redet bort fra Leiren for at se det Sted,
hvor hans Lykke var sprunget ud i Blomst, og hvor hans
Fiende havde villet gribe det dyrebareste, han eiede, ikke i
Kamp paa Liv og Død, men snigende, lumsk, som Slangen
bugter sig op efter Træets Stamme og gjennem dets løvrige
Krone til Skovduens skjulte Rede.
Maanen stod høit paa Himmelen og kastede sit Sølv over
Skov og Sjø, og ved deres Tryllelys byggedes ligesom af
usynlige Hænder de sorte og brustne Mure op igjen, og Slottet
stod færdigt, skjønnere end før, og Sangen lød derinde, og
legende Svende og Terner gik atter paa Blomstertæppet i
Rosenlund.
Der gives Luftspeilinger, der stundom stiger frem for
Manden med Fristelsens mest forledende Magt, og de spænder
sine glitrende Malerier for Sjælens øie oftest da, naar man
som bedst er i Farten med at ofre alt for at naa sit Livs
Maal. For Nils, der han sad og saa udover de kjære og
minderige Steder oprandt, uden at han vidste hvorledes, den
Tanke, at hans Lykke havde kunnet blomstre i Ro, at de
Sorger og Prøvelser, der havde strømmet over ham i saa rigt
Maal, aldrig var komne, om han ikke selv ligesom havde
manet dem frem. Havde han ikke stødt fra sig de Mænd*
der havde indbudt ham til en Bane, hvor en evig solblank
Himmel mødte hans øie, hvorsomhelst han saa? Og belandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
