Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 NILS BOSSON STURE.!
Gods for Sveriges Land, hørtes gjennem Taagen i det fjerne
nede fra Sjøen en Stemme synge den da mere og mere
bekjendte Vise om hans Svogers Mord:
„Gud Fader, Guds Søn og den Helligaand
Han styre og raade over Sveriges Land!"
Nils red i raskt Trav bort fra Gaarden, og endnu om
Aftenen havde han saa meget at ordne og afgjøre og overveie
sammen med sine Høvedsmænd og Udsendinge fra Almuen,
at det varede længe, førend han kunde gaa til Hvile. Tidlig
næste Morgen havde han sat Møde med Almuen fra de
nærmeste Skibreder for at raadslaa og bestemme om den
Forstærkning, han behøvede, førend han kunde nærme sig
Stockholm, hvor endnu, efter hvad han vidste, Erkebispen laa med
den danske Flaade og Beleiringshær.
Længe førend Solen randt, sad Nils atter tilhest og begav
sig paa Vei til Thingstedet. Taagen laa endnu tyk over
Dalene, blot Høidestrækningerne ståk frem af den, omtrent
som øer i Havet. Men der begyndte at blæse en frisk Vind
fra Nord, der satte Taagen i Bevægelse, saa at den snart i
lange Kjæmpeskikkelser med sønderrevne Kapper svævede
bort fra Markerne, jagede ligesom af Skræk for Dagens Lys
og den Lue, der fuldstændig skulde opløse og tilintetgjøre den.
Den Vei, Nils red, laa langs Sjøen, og Bølgerne slog
mod Klipperne. Thingstedet var Frøtuna, der laa syd for
Norrtæljebugten, og Nils fulgte den fra fordum saa kjære Sti
ned til Havet, hvor han engang med Tord og Iliana og Brita
havde lagt til Land med Hjorten. Herfra fulgte han Stranden
nordover for at komme tidlig til Øsby og Holm, to Gaarde
længere mod Øst i Frøtuna Sogn, hvis Eiere han vilde have
med til Thinget.
Havet hævede sig mere og mere uroligt, og Bølgerne
drog saa lange Sukke, idet de rullede opover Stranden. Men
over det hele lagde Morgenrøden sit eget Farveskjær, og
Furuernes Toppe bøiede sig, ligesom om de vilde hilse
Dagens Dronning og atter trodsig byde den indbrydende Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
