- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 3. Testamentet /
475

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORSONINGEN".

475

frem i Salen, og Riddere og Fruer og Jomfruer reiste sig alle
og hilste den Mand, Kongen satte saa høit i Ære. Det var,
som om en ny Dag med ét var oprunden for den saa længe
forbigaaede Ridder. Hans Ære vandt vel i Virkeligheden intet
ved, at Kongen lod ham føie og erfare den hele Strøm af sin
Kjærlighed og Agtelse, heller ikke var denne Konge slig, at
han kunde skabe Storhed, hvor ingen Betingelser for en
saadan fandtes, men Menneskene er nu altid saadan beskafne,
at de mindre ser paa det store Arbeide, der udføres, og den
Seierskrane, som det før eller senere vinder i selve sin
Fuldbyrdelse, end den ydre og aldeles uvæsentlige Handling, der
blot udtaler og forkynder, hvad alle og enhver véd.
Ceremonien er for dem alt, det Liv, som den betegner, intet, og
mangen véd neppe nok af det sidste uden blot og bart ved det
første.

Enhver vidste, hvad denne Ridder havde gjort for denne
Konge, men al hans Gjøren og Laden, alle hans Kampe,
Besværligheder og Seire var ligesom blevne udkjæmpede og
vundne i Skumringen, Ridderen og hans Mænd og hans
Folkehær var som navnløse Skygger, og ingen talte stort om dem,
skjønt Blod flød, og Liv gik tabt overalt, hvor de drog frem,
og uagtet de ofrede sig selv for det høieste, et Menneske kan
ofre sig for, — sit Lands Selvstændighed og Frihed. Nu gik
Solen ligesom op over Landskabet, nu saa man baade Anfører
og Stridsmænd i det fulde Dagslys. Nils Stures Navn blev
Dagens første Navn, alle kappedes om at faa regne Fru Brita
for sin Veninde, alle søgte at trække hendes Sønner til sig, skjønt
neppe andre end de nærmeste Frænder kjendte deres Navne.

Kongen gik sin Gang saa straalende og lykkelig gjennem
Salen og forsvandt i et tilstødende Værelse, stadig førende.
Nils og Brita med sig. Og nu blev der en livlig Samtale og
Udvexling af Meninger mellem alle dem, der befandt sig i den
store Sal.

«Hvad synes du, Broder», ytrede Erik Axelsson til Ivar
ganske sagte, netop som Kongens Hoved forsvandt i Døren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/3/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free