Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I DRN BLEGE DØD.
499
♦Og han fik til Svar . . .?»
’At to Mænd førte ham over til Flottsund igaar sent paa
Kvelden, og med den Besked red Svenden sin Vei . . . Dog
er han nok ikke langt herfra!»
Et øieblik betænkte Sigge sig; derpaa sagde han:
«Hurtig op til Stuen og hold sikkert Øie med dem
derinde!»
Færgemanden, der syntes rede til at udføre
hvilkensom-helst Befaling Sigge gav, skyndte sig øieblikkelig op af Baaden
og forsvandt oppe paa Elvebakken, medens Sigge sprang ned
i Baaden og greb Aarene.
Med nogle kraftige Aaretag var han over ved den anden
Strand, hvor han hurtig gjorde fast Baaden, hvorpaa han med
en utrolig Hurtighed og Smidighed i alle sine Bevægelser
gik op Elvebakken og forsvandt i Skoven.
I nogen Afstand hørtes Skridtene af den vandrende
Kannik. Sigge skjød en Gjenvei for at naa ham og drog sit
korte Sværd for at være fuldt rustet til sin blodige Gjerning.
Men herunder kom han til en aaben indhegnet Plads i Skoven.
Paa den modsatte Side, hvor en tæt Furuskov begrænsede
Synskredsen, red en Rytter frem Skridt for Skridt. Den
nedgaaende Sol kastede sine sidste Straaler paa den blanke
Jernhjelm, der glindsede ildrød.
Den blege Morder standsede, ligesom truffen af Lynet,
og kunde ikke tage sit Blik fra det glinsende Punkt. Det
var hans Lykke, at nogle Enebærbuske skjulte ham selv; thi
hans Opførsel vilde ellers uden Tvivl have vakt Rytterens
Opmærksomhed. En skrigende Ravn, der fløi over Sigges
Hoved, vakte ham af hans Dvale og gjorde, at han
skyndt-somt forlod den farlige Sti langs Indhegningen og gjemte sig
bort i Smaaskoven.
Det var Brodde, som red der ved Skovkanten. Sigge
kjendte ham godt igjen, og han blev greben al en sjælelig
Spænding, der næsten grænsede til Afsindighed, ved den
pludselige Tanke, at han endnu en Gang skulde komme til at
trække det korteste Straa for denne Mands Skyld. Den sidst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
