Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SDANGEK0NGEN8 UDSÆD.
511
hverve sig Gaard og Grund og dertil Adels- og Skjoldbrev
af Rigsforstanderen, Erkebisp Jøns Bengtsson.
Den Lighedsstræben, der udmærker vore Dage, har sin
egen Historie. Der var en Tid, da denne ikke gav sig
tilkjende, fordi der i Virkeligheden var Lighed. Det var i vor
Samfundsordens Begyndelse, da enhver var en Mand for sig,
og personlig Styrke og Dygtighed var den eneste Maalestok
for Mandens Værd. Siden kom der andre Tider med andre
Skikke, da der ud fra den almindelige Lighed hævede sig en
Klasse af rige og mægtige Slægter, der vel til en Begyndelse
betragtedes som Pragtblomster, oprundne af den samme
Stamme som alle andre, og derfor feiredes af disse i Sang
og Saga, men tilslut tabte Fæste og svømmede omkring paa
Overfladen, indtil de indtog en Stilling høit over og i
Modsætningsforhold til Massen af Folket. Det indre, usynlige
Sambaand var afskaaret, og der blev et Svælg mellem den
mægtige og den ringe, den rige og den fattige, Herremanden
og Bonden
Men paa samme Tid fødtes hos den rige Begjæret etter
at naa op til at blive lig den mægtige. Denne Lighedsstræben
er saaledes ikke noget, der tilhører ene og alene vor Tid, nei,
den har existeret til alle Tider og er en Frugt af det levende
Begjær, der findes i ethvert Menneskes Bryst, efter at arbeide
sig op til noget bedre For denne som overhovedet for
enhver menneskelig Stræben stillede sig tvende Veie, der har
ligget i den menneskelige Bevidsthed fra Arilds Tid, nemlig
en ond og en god,’den første vinkende ved smilende Marker
mod et let naaet Maal, den sidste forskrækkende og visende
Maalet langt borte i det fjerne.
De fleste vil gaa den første, og det er saa ganske
naturligt, da saa faa forstaar at skjelne mellem Skin og Virkelighed.
Man tror, at Ligheden er vunden ved, at man i det Ydre, i
Klæder og Levevis, udvikler den samme Luxus som den rige
og sætter saaledes Ligheden i noget ydre og tilsyneladende,
skjønt den i Virkeligheden er noget indre, der angaar selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
