Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE TVENDE BJØRNELABB RB.
547
intet umuligt i, at han paa Grund af dette Arbeide i sin Tid
vilde gjøre Fordring paa at træde i Spidsen for Riget, vel ikke
som Konge, men omtrent som Engelbrekt eller med den
Magtstilling, som Jøns Bengtsson havde indtaget, en kongelig Magt
uden at bære Kongedømmets ydre Kjendetegn.
Og fra denne Forudsætning kom han let til den
Følgeslutning, at Nils maatte holde ham tilbage, ham, der i
Virkeligheden havde vundet Almuens Kjærlighed og Hengivenhed i
en saa høi Grad, at det nok kunde være et Spørgsmaal,
hvor-hvidt Nils havde kunnet udføre sit Hverv uden ham. Her
var det ogsaa han vilde møde sin Ven, der var bleven saa
forandret formedelst sit Held og sin Magt. Han kunde ikke
hade ham, han kunde heller ikke blive sin Fortid utro, men
han vilde visé, at han var en Mand, der ikke ganske saadan
uden videre lod sig skyve til Siden.
Kongen havde Gilde om Kvelden, da Sten kom. Hr. Nils
var der med Fru Brita, ogsaa Kongens Svoger, Hr. Gustaf
Karlsson (Væderhorn), med sin Frue, Hr. Stens Moder i sit første
Ægteskab, Fru Brita Stensdatter, og sammen med denne
Jomfru Brita Sturesdatter (Bjelke). Som sagt, man vidste allerede
om, at den saa længe savnede Ridder skulde komme, og skjønt
man ikke kjendte til, hvad Dag, saa var man dog i en vis
Spænding, og ventede stadig, at han skulde komme.
Unge Brita Sturesdatter var naturligvis en af dem, der
ivrigst brændte af Længsel efter at gjense Ridderen, og ingen
kunde gjøre hende saa glad som den, der havde noget at
fortælle, selv den mindste Ting, angaaende Veien mellem
Stockholm og Räfsnäs. Men der laa dog noget egenkjærligt og
mørkt i hendes Træk og hele Væsen, der gjorde, at hun
ingenlunde var blandt sin Tids beundrede og feirede Skjønheder.
Hun befandt sig i et Hjørne af Salen, hvor hun stod
og betragtede en vist mange Gange før betragtet Figur i de
vævede Vægtapeter, da pludselig unge Johan Magnusson
(Nat og Dag) nærmed sig hende. Det var en af Nils Stures
Smaasvende, den samme, der blev truffen af Pileskuddet,
da han i Slaget ved Uppsala skulde ride med Bud til Hr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
