Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE TVENDE BJØRNELABB RB.
555
af Taarnene med sit Kors var den Gjenstand, som øiet altid
mødte, naar han saa op fra sit Arbeide; ogsaa denne Aften,
da han lænede sig tilbage i Stolen, og de Billeder, som fyldte
hans Sjæl, idet han lagde Pennen fra sig, stilledes i
Baggrunden og blegnede saavidt, at han var modtagelig for andre
Indtryk, faldt hans Blik paa det smækre Taarn med sit Spir
og Kors, der tegnede sig mod den høiblaa Vinterhimmel. Et
klart Maaneskin belyste denne Side af Domkirken, og bag
Korset straalede Karlsvognens Stjernebillede med en forunderlig
Glans.
Døren aabnedes ganske sagte, og en høi Skikkelse traadte
ind i Værelset, men Kanniken havde ikke i dette Øieblik
Sands, for hvad der tildrog sig i den ydre Verden saa nær
ham. Hans Tanker for vidt omkring i det fjerne, og der
hændte ogsaa noget paa Himmelen, der endnu mere trak ham
bort fra den nærværende Virkelighed.
En Stjerne syntes at løsne og falde fra nævnte
Stjernebillede. Kanniken greb med begge Hænder omkring
Stolarmene og reiste sig halvt op, helt og holdent hensunken i
Betragtningen af den Plet paa Himmelen bag Taarnspiret,
hvor Stjernen lyste og forsvandt.
«Et Stjerneskud . . . der!» mumlede han tilslut, men
til-føiede, idet han atter satte sig ned i Stolen med et mildt og
fromt Smil over det blege Ansigt: «Skulde der være nogen
Sandhed i Sagnet, saa betyder det Bispeskifte her i
Erkestiftet . . . Hm! Maa Gud i sin Naade dømme Erkebisp Jøns,
men han har nok glemt sin Erkebispestav for den Krone, som
Kong Karl berøvede hans Slægt... og uærlig var han
visselig deri! . . . Med Rette regner Høvdingbogen til sine tolv
uærlige Haandteringer den Biskop, der glemmer det hellige
Embede, hvortil han paa Guds Vegne er sat, og stræber efter
Ære og Høihed blandt Verdensmenneskene . . . Men Herren
faar dømme, Herren faar dømme!»
Et Suk afsluttede Sætningen, men idetsamme hørtes en
dyb, alvorlig Stemme ved Døren:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
