Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„KONGEN HAN FØRER JOMFRU SOLFAGER HJEM."
561
Den gamle Konge skrev i Hast til Nils Sture, der nu sad
i Fred og Ro paa sit nyopførte Penningeby og læste og læste
omigjen Engelbrekts Saga, at han endnu en Gang maatte
drage ud, og at Folket skulde gaa Mand af Huse for at
kjæmpe for Sveriges Frihed. Men Fienden kom saa
hovedkuls, og Faren var saa truende, at i Uppland var lidet at
gjøre, hvis ikke Hr. Nils skyndte sig til Dalarne; Hr. Sten,
der gik og sørgede over Tabet af sin Ingeborg, var ogsaa
rede til at glemme sin Sorg og ile sin Frænde, Kongen, til
Hjælp. Han opbød Almuen i Sødermanland, undsatte Västerås
og trængte frem til Uppland Men der fandtes Forrædere i
hans Hær, saa at han maatte flygte op til Dalarne, og Hr.
Erik brystede sig af sit Held, skjæmtede med de Riddere, der
havde sluttet sig til ham, og talte vidt og bredt om sin store
Seier og skrev til sin Frue, «at hun skulde glæde sig; thi
snart eller idetmindste inden et Aar vilde hun bære Krone i
Sveriges Rige.» Det var om Høsten 1469, og Julen feirede
den seiersstolte Herre med sine Venner i Uppland. Strax paa
Nytaaret vilde han drage op i Dalarne og knuse de to Sturer,
og siden var han og ingen anden Herre i Sveriges Land, det
Løfte gjorde han ved Julebægeret.
Han iværksatte ogsaa sin Beslutning, drog over
Lång-heden og Dalelven og kom helt frem til Falun. Her mødte
Sten Sture ham med den i Hast samlede Almue fra de
nærmeste Sogne, og — her mødtes Hr. Erik af Modgangen.
Hans Folk flygtede efter en haard Kamp, i hvilken han selv
kjæmpede blandt de forreste. Fuldstændig slagen blev han
dog ikke, men samlede atter sine Folk ved Uppbo Færgested
ved Dalelven, og der vilde han endnu en Gang prøve sin
Lykke overfor Dalkarlene. Han skummede af Raseri over den
Vanære, der var overgaaet ham, og den samme Stemning
raadede ogsaa hos de andre Herrer og forplantede sig til den
hele Hær, naar man rigtig fik Tid til at overskue de sidste
Tildragelser og betænke, at de var blevne beseirede af
Bønderne.
Modsatte Følelser svulmede i Bondeleiren ved Sjøen Runn.
Testamentet. 3 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
