Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„KONGEN HAN FØRER JOMFRU SOLFAGER HJEM."
563
rykker frem og slaar til, inden han endnu ret har faaet Tid
til at samle sig efter sit Nederlag!«
Dermed gik han ud og lod Ridderen være alene. Han
tog Veien ned mod Stranden, standsede og saa udover den
vide snedækkede Flade, vendte sig om for ligesom at se efter,
om nogen fulgte, hvorpaa han med kraftige og raske Skridt
gik ud paa Isen. Men den Ro, som han havde udvist inde
hos sin Herre, forsvandt i den samme Stund, som han
befandt sig ene og uden Vidner, og idet han gik henad den
op-traakkede Vei over Runns Is, vidnede alle hans Gebærder om
det heftigste Sindsoprør.
Pludselig svingede han af fra den store Sti, som han
hidtil havde fulgt, slog ind paa en mindre, der førte til en langt
fremskydende Odde paa den modsatte Strandbred og
paaskyndte sine Skridt, jo mere han nærmede sig denne.
Kommen op paa Strandbakken, tog han en mere, sydiig Retning
som om han havde agtet sig til Aspeboda. Men da han var
kommen nogle hundrede Skridt ind i Skoven, standsede han
paa en jevn Plads under en skyhøi Furu. Han udstødte
næsten med Raseri en skarp Hvislen, der maatte kunne høres
paa lang?Afstand. Han lyttede og hørte langt borte en lig
nende Lyd.
En Stund efter kom længst henne over Bøiningen af en
skjult Sti en mandlig Skikkelse tilsyne, der nærmede sig
Furuen, hvor Sigge stod.
’Det er lykkes dig?» spurgte den sidste med en
Heftighed, der gav tilkjende, med hvilken Spænding han havde
oppebiet Mandens Komme og de Underretninger, han medførte.
«Hr. Nils er i Anmarsch!» var det korte Svar.
Sigge stod en Stund stille, som om han ikke rigtig havde
opfattet de udtalte Ord, men saa slog han sig for Panden og
greb den talendes Arm med en Styrke, der bragte denne til
at ^skrige.
«Da maa jeg raabe Ve og Forbandelse over den Stund,
da jeg havde hans Liv i min Haand og ikke tog det!» skreg
han gnistrende af Vrede. «Guds Død», her begynder Traa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
