Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„KONGBN HAN FØRER JOMFRU SOLFAGER HJEM.*
569
Nils Sture drog fra Værend til Kalmar, som han begyndte
at beleire. Men da kom der Underretning om, at Hr. Erik
Karlsson med en Flaade, til hvis Udrustning Kong Kristian
havde bidraget, var paa Veien til Stockholm, og dette
bevægede Nils til at forlade Kalmar og ile til Hovedstaden.
Saaledes stod Sagerne, da Sigge en Aften traadte ind til
sin Herre, der han stod i Varnhems Klosterstue, atter igjen
med Visen om Jomfru Solfager foran sig og hensunken i
Tanker, der strømmede livliger, jo mere han drømte sig ind i
den Verden, hvor hans Ingeborg levede og smilte imod ham
— et Sorgens, et Dødens Smil, saaledes syntes han; thi blandt
de levende dvælede hun ikke, det vidste han vel.
Det var hans Lyst, naar de alvorligere Hverv gav ham
en Stunds Ro, at tage frem denne Vise, som han havde
vundet for Ingeborgs Skyld, og som skulde være den Pris, for
hvilken han skulde vinde hendes Hjerte, — det var hans Lyst
at fordybe sig i denne gamle Vise og tænke og drømme om
den fagre Mø, der vinkede ham til sig i et skjønnere Land,
hvor Jordelivets Blændværk havde tabt sit Vælde over
Menneskene.
«•Med Forlov, Herre*, ytrede Sigge og traadte frem med
en Frihed og Fortrolighed, hans Forhold til Ridderen
berettigede ham til, «jeg ønskede at besøge min Moder.»
»Din Moder!» udbrød Hr. Sten i en Tone, der
tilkjendegav, at Erindringen om den lille Holme gjorde et
eiendommeligt Indtryk paa ham.
’Ja vel, Herre, jeg pleier, som De vel véd, at se til
hende, og nu har jeg ikke været med min Fod i hendes Stue,
siden jeg kom i Deres Tjeneste. De kan saaledes ikke sige,
at jeg ...»
«Nei, nei, kjære Svend», atbrød Hr. Sten, der forstod hans
Mening, «du skal visselig faa Orlov til at besøge din Moder.
Mig træffer du siden paa Ræfsnæs eller hos Kongen i
Stockholm ».
Og saa gik Svenden, og Hr. Sten blev atter alene. Men
ud paa Morgenen kom et Ilbud fra Kongen med Anmodning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
