Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572
NILS BOSSON 8TURE.
hverken det ene eller det andet af dette, der foraarsagede
Ridderens heftige Bevægelse.
Han stod rr.ed Blikket ligesom fastnaglet til Stranden,
og et Udraab, som hans Læber var færdige til at udstøde,
standsedes og sank tilbage igjen. Den heftige
Sindsbevægelse syntes pludselig at have stivnet, netop da den havde
naaet sin høieste Grad af Udvikling.
Paa Strandbreddens lysegrønne Tæppe ved et Kors, der
var sammenføiet af en smækker, afhugget Birkestamme, stod
en Kvindeskikkelse og saa ud over den maanebelyste Fjord.
Hun var iført en fodsid hvid Kjortel, men Hovedet var bart,
og de lange, bløde Lokker faldt frit omkring Hals og Skuldre.
Hun støttede den ene Haand paa Korset, og den anden førte
hun i en Halvkreds over de smaa Blomster omkring Korsets
Fod, som om hun havde udtalt Velsignelse over dem, eller
en Besværgelse.
Thi hun var saa blændende hvid og overjordisk skjøn,
der hun stod i Maanens fulde Lysstrøm, at man neppe kunde
tage hende for et menneskeligt Væsen. For Ridderen var
hun en Engel, der var stegen ned fra Guds Himmel for at
hylle hans Verden i dette Slør af vidunderlig Skjønhed, saa
at den tunge Sorg skulde føles mindre tung, eller var hun
kanske en bergtagen Mø, der i Aftenens Skumring, da Alferne
skulde begynde sin Dans, havde faaet forlade Bergsalen for
at gjense den Verden, som hun havde glemt, og saa ile
tilbage ved første Hanegal.
En Anelse] for som et Lyn gjennem Ridderens Sjæl,
men han vovede neppe at iklæde den Ord. Var det Ingeborg,
spurgte han sig selv, men ingen Lyd kom over hans Læber.
Han stod der aandeløs og skjalv af den heftige sjælelige
Spænding.
Men Baaden kom nærmere, og jo mere han betragtede
Skikkelsen, desto klarere traadte Ingeborgs Træk frem. Det
var hendes Pande, hendes øine; hele den smidige, lette, luftige
Skikkelse var hendes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
