Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.KONGEN HAN FØR SR JOMFRU SOLFAGER HJEM,«
5g [
«Men en Tale, som Nils Sture faar taale at høre!»
«•Og noget andet har du ikke at sige mig?»
Der laa noget saa inderligt og rørende i den Tone,
hvormed dette Spørgsmaal udtaltes, at Sten blot derved burde være
bleven vakt til Besindelse. Men en saadan Magt havde det
onde faaet med ham, at han forblev haard og snarere eggedes
til at søge efter endnu grusommere Ord, for at give Luft
den Harme, der i lang Tid havde ligget i Hjertet og slaaet
dybere og dybere Rødder.
Nils indsaa, at al Tale til hans Hjerte var forgjæves, og
han ytrede derfor, dog ganske langsomt og med stærk Betoning
af hvert Ord, ligesom vilde han endnu i den sidste Stund give
Sten Tid til at besinde sig:
«Farvel da, Sten . . . kanhænde den Dag vil komme,
da du ønsker usagt, hvad din Tunge nu har udtalt.»
Dermed gik han, og Sten stod ene igjen, et Bytte for den
rædsomste Fortvivlelse. Han trykkede sit Hoved mod sine
Hænder, og Gang paa Gang sukkede han dybt, idet han vred
sig i en voldsom indre Kamp, mens han gik frem og tilbage.
Men den hele Tid viste Kongens blege Ansigt sig i
Døren til Svendesalen. Da Ridderen blev ene, skjøv Kongen op
Døren og syntes at ville træde ind i Værelset for at faa
nærmere Rede paa de Ord, der var blevne vexlede. Men en ublid
Skjæbne vilde, at han skulde faa Kundskab derom uden at
træde frem. Den Dør, gjennem hvilken Nils Sture var
forsvundet, aabnedes atter, og en høi Svend med mørke Træk
traadte ind. Kongen skyvede atter til den Dør, bag hvilken
han befandt sig, og den Svend, der traadte ind, og som burde
være bleven var, at en eller anden Lytter befandt sig der,
lod som intet.
♦ Friskt Mod, Herre», sagde Svenden, og hans Stemme
forraadte Hast og Travlhed, som om han havde frygtet for at
blive afbrudt, inden han fik sige alt, hvad han vilde, «friskt
Mod, nu har jeg den hele Rending i mine Hænder!»
Sten, der gjorde Vold paa sig for at gjenvinde sin
Fatning, saa forskende paa den mørke Svend, der fortsatte:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
