Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„KONGEN HAN FØRER JOMFRU 80LFACER HJEM.’ 535
ride med Ridderens Bud nedover til Västergøtland, jeg kan
gjætte at det gjælder Axevall. Vil De, saa skal jeg gribe
Svenden og hans Papirer med Ridderens Underskrift, og saa
har De Sort paa Hvidt for Sagen og kan handle, som De
synes . . . At_ det forholder sig som ieg siger, det kan De
forstaa deraf, at Hr. Nils skal begjære Orlov forat drage ned
til Västergøtland .... han skal foregive, at han vil lade
synge en Messe for en gammel Ridder, der døde for flere Aar
siden ...»
«Og hvem skulde vel saa den Ridder være?»
«Det er mig fortalt, at Ridderens Navn er Fjalar
Orms-son . . . ellers gik og gjaldt han i Livet for den grønne
Ridder.»
Sten hensank i Tanker, men hans Ansigtstræk var saa
stive og forvredne, at det var let at se, at han ikke var sig selv
mægtig, men talte og handlede og tænkte ligesom under
Indflydelsen af en Fortryllelse. Han var ligesom svinebunden til
en Forudsætning, hvis virkelige Gehalt han ikke nærmere
undersøgte, eller var ude af Stand til at undersøge, og han
bevægede sig i en evig Kredsgang omkring denne
Forudsætning.
«Nuvel», sagde han tilslut, «det kan hænde, at det
forholder sig, som du siger, og da maa Sandheden frem og det
briste, som maa briste ... Men ve dig, ve dig, Svend, hvis
du lader dig føre bag Lyset . . . Sker det, som du har sagt,
at Ridderen agter at drage med til Västergøtland, saa skal du
samme Dag faa mit Svar . . . indtil da maa jeg betænke mig.»
Dermed afskedigede han Svenden. Da han vendte sig
om, stod Kongen foran ham med dyb Sorg malet i sit Ansigt,
men med udbredte Arme, og Sten kastede sig, uden at kunne
tilbageholde sine Taarer, til Kongens Bryst. Det varede længe,
førend nogen af dem kunne ytre et Ord, men endelig atbrød
Kongen Stilheden.
«Min stakkels Sten», sagde han, [«nu forstaar jeg, hvad
der saa længe har tynget dit Hjerte . . . men vær ved godt
Mod, min Søn, Mørket er ikke saa tykt, som det forekommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
