Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i bt. katharinas klosterkirke.
615/
Hug,, saa at han faldt af Hesten og endnu et, saa at han
sank til Jorden. Jeg krøb i min Forskrækkelse tæt ind under
Buskene ved Linden, men Sigge raabte til Stimændene: ,fort
afsted til Skara, Karle . . . Mester Lukas følger eder . . .
Svendens Tale var Løgn; thi det Bud, der kom fra Vadstena
i Nat, lortalte, at ingen Ridder har været at se, hverken der i
Byen eller paa Veien did . . . til Skara derfor, og dér skal I
faa Løn for Besværet!’ Og saa drog Mændene med
Feltskjæreren afsted, og Sigge red hen til de kongelige Svende paa
Gaarden, med Deres Svend laa igjen ved Veikanten og
kjæm-pede med Døden. Jeg gik hen til ham, og han saa paa mig,
at jeg ikke tilhørte de andre.
,Rid til Skara!’ sagde han, ,sig til Hr. Nils, at hans Liv
er i Fare!: Mere formaaede han ikke at sige, førend øiet
brast, og jeg skyndte mig til Fogden og fortalte ham,
hvorledes alt forholdt sig, og han gav mig den bedste Hest paa
Stalden, og saa kom jeg hid.»
Mørke Tanker dukkede op i Nils Stures Sjæl under
Svendens Tale. Han saa sig omgiven af Farer, som han aldrig
havde kunnet ane, og det smertede ham mere, end han vilde
tilstaa for sig selv, at han maatte kjæmpe mod Fiender, der
kunde nedlade sig til saa usle Vaaben.
«Det havde jeg dog troet», sagde han mere hen for sig
selv, end i den Hensigt og Mening, at det skulde høres af de
omkringstaaende, «det havde jeg dog troet, at hverken Hr.
Erik Karlsson eller nogen af de andre Herrer skulde have
villet gaa Mordstien efter mig.» — Derpaa tilføiede han høit og
lagde sin Haand paa Guttens Skulder: «Men du skal have
Tak for dit Ridt . . . Lader Herren mig undkomme fra den
Fare, som min stakkels Svend har villet afværge, saa vil jeg
ride til Bjurum og lade synge en Messe ogsaa\ for ham, og
nu bryder vi op herfra!»
En Lyd, som om nogen havde ført den flade Haand
langs Væggen, hørtes i nogen Afstand, og uden Tvivl vilde
saa skarpe øren, som Broddes eller Hollingers have lagt Mærke
dertil, om ikke idetsamme en liden forskræmt Fugl, der havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
