Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
..’
4
fire fot’ høit i rummet. Nu blev alle mand kaldt til pumperne.
Ved dette ord var det som om hjertet stanset i mit bryst, og jeg
faldt i kahytten bakover paa min seng, hvor jeg hadde sittet.
Men folkene fik mig op i en fart; jeg, som for ikke hadde gjort
nogen ting, sa de, kunde likesaa godt hjælpe til ved pumperne
som en anden, hvorefter jeg for op, gik til pumpen og arbeidet av
alle livsens kræfter. Mens dette gik for sig lot kapteinen, som
hadde set at nogen lette kul skuter, der ikke var istand til at
ride stormen av, var nodt til at opgi ankeret og sætte tilhavs uten
at komme nær forbi os, et kanonskud avfyre som nodsignal. Jeg,
som ikke visste hvad dette hadde at betyde, blev saa forfærdet,
at jeg trodde skibet gik i knas, eller at noget andet skrækkelig
var hændt. Kort at sige, min forfærdelse var saa stor at jeg faldt
i avmagt. Men da dette skedde i et oieblik da enhver kun tænkte
paa sit eget liv, brydde ikke et menneske sig om mig, eller hvad
der gik av mig; en anden gik til pumpen, og stotte mig tilside med
foten, fordi han holdt mig for dod, og det varte længe for jeg kom
til mig seiv.
Vi arbeidet stadig væk, men da vandet i rummet steg mere og
mere, var det tydelig at skibet maatte synke, og skjont stormen
begyndte at lægge sig noget, lot kapteinen, da det ikke var mulig,
at fartoiet kunde holde sig oven vande til vi naadde ind i en
havn, det ene nodskud fyre av efter det andet, — og et let fartoi
som hadde redet stormen av et stykke forut for os, vaaget at sætte
ut en baat for at hjælpe os. Kun med den yderste fare kunde
baaten nærme sig os, og det var umulig for os at komme ombord i
den, eller for baaten at lægge sig til vor side, indtil vore folk
en del i g fra bakstavnen av skibet kastet et taug med en dertil fæ
stet boie ned til mandskapet, som rodde av alle kræfter og satte
sit liv ind for at frelse vort. Vore folk lot tauget lope et langt
stykke ut, og de andre fik med stor moie og fare tak i det, vi halte
dem tæt ind under vor bakstavn, og jumpet alle ned i deres baat.
Det var ikke at tænke paa for dem eller os, efterat vi var kommet
ned i baaten, at naa deres eget fartoi; derfor blev vi alle enige
om at la den drive og bare, saavidt vi kunde, ro henimot kysten,
og vor kaptein lovte dem at erstatte deres kaptein baaten, ifald
den blev knust ved stranding, og saa naadde vi da, dels roende,
dels drevet av vinden, i skråa retning nordo\er saa langt som til
Winterton-Ness. Det varte ikke mere end et kvarters tid efterat
vi hadde forlatt vort skib, for vi saa det synke, og nu forst for
stod jeg hvad det har at sige, at et skib synker i aapen sjo; men
jeg maa tilstaa jeg hadde tapt me for det, da matrosente sa at
det sank; ti fra det oieblik da jeg snarere blev Tempet ned i baa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
