Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
det var gjort til en som ikke seiv hadde anlæg og plantåge at
passe, som var i god opkomst og repræsenterte en betydelig ka
pital. Men jeg var i saa godt gjænge og saa vel stillet og be
hovde bare at fortsætte tre eller fire aar til og faa de andre hun
drede pund tilsendt fra England, saa kunde det neppe slåa feil
at jeg efter saapas lang tid og med den smule forsterkning vilde
være en mand paa tre eller fire tusend pund sterling og med utsigt
til endnu mere. For mig at gjøre en saadan reise, var det übesin
digste noget menneske under saadanne ornstændigheter kunde
gjore sig skyldig i.
Men jeg var nu engang fodt til at volde min egen odelæggelsc,
og kunde likesaa litet motstaa som mine tidligere eventyrlige pla
ner da min fars gode raad var spildt paa mig. Kort sagt, jeg
svarte dem at jeg meget gjerne vilde reise, hvis de under mit
fråvær vilde føre tilsyn med min plantage, og om en ulykke skulde
hænde mig, sælge den til fordel for dem jeg vilde opgive. Dertil
forpligtet de sig alle, og opsatte derom en skriftlig kontrakt. Seiv
gjorde jeg et formgyldig testament, og traf deri for tilfælde av min
dod bestemmelse om min plantage og min eiendom, idet jeg ind
satte kapteinen som tidligere hadde frelst mit liv til min univer
sa larving, dog med forpligtelse til at træffe avgjorelse om mit
eie saaledes som i mit testament angit, nemlig ved seiv at be
holde den ene halvdel av utbyttet og sende den anden til England.
Kort sagt, jeg traf al mulig omsorg for at betr}rgge mit eie
og holde min plantage istand. Hadde jeg kun med halvt saa
megen klogskap hat min egen fordel for oie, og overveiet hvad
jeg burde gjore og ikke gjore, saa hadde jeg sikkerlig ikke for
latt en saa heldig forretning med al dens utsigt til trivsel og vel
stand, for at drage ut paa en sjøreise med al den dertil horende
risiko, for ikke at tale om de aarsaker jeg hadde til at frygte for
personlige ulykker.
Men jeg lot det staa til og fulgte blindt min indbildnings
krafts istedenfor min fornufts indskydelser. Da skibet altsaa var
utrustet, ladningen fort ombord og alt ordnet efter avtale med
mine parthavere i denne forretningsreise, gik jeg i en usalig time
ombord den Iste september 1659, samme dag som jeg for otte aar
siden hadde forlatt min far og mor i Hull for at handle scm. en
oprører mot deres myndighet og som en daare like overfor min
egen fordel.
Vort skib var av omtrent 120 tons drægtighet, førte seks ka
noner og en besætning paa 14 mand, foruten kapteinen, hans son
og mig. Vi førte ingen tung last, bare saadanne ting som egner
sig til tuskhandel med negrene, saasom glasperler, glasbeter, mus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
