Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Da jeg vaaknet, var det hoilys dag, veiret var klarnet op, og
stormen hadde lagt sig, saa sjoen ikke længer gik saa heftig
som for. Men hvad der mest overrasket mig, var at skibet om
vatten ved flodvandets kraft hadde loftet sig fra sandbanken den
sat paa, og var drevet næsten helt frem til den for omtalte klippe
hvor jeg hadde faat en stot ved at tumle imot den. Da nu denne
klippe kun laa en knap mils vei fra stranden hvor jeg befandt mig,
og skibet endnu stod opreist, ønsket jeg mig ombord i det, for
i det mindste at redde enkelte ting som var uundværlige for mig.
«Jeg kunde komme skibet paa en kvartmil nær.»
Da jeg fra min soveplads i træet var kommet ned paa marken,
saa jeg mig atter om. Det forste jeg fik oie paa, var baaten. Den
laa endnu saaledes som stormen og bolgerne hadde kastet den op
paa kysten, omtrent to mil til høire for mig. Jeg gik, saa langt
jeg kunde, langs stranden for at naa den, men saa at der mellem
baaten og mig laa en bugt eller kanal av omtrent en halv mils
bredde; derfor gik jeg for denne gang tilbe e. idet jeg var mere
opsat paa at’ komme ut til skibet, hvor jeg turde haabe at finde
noget til livsophold for oieblikket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
