Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
retning, ti dag og nat kunde jeg ikke tænke paa noget andet end
paa hvorledes jeg skulde kunne gjøre ende paa nogen av hine
uhyrer under deres grusomme, blodige ugjerning, og om mulig
redde det offer som de slæpte hit til døden. Det vilde fylde et
storre bind end denne bok er bestemt til at bli, om jeg her skulde
gjengi alle de planer jeg utklækket, eller ialfald i tankerne ruget
over, og som gik ut paa at tilintetgjøre hine umennesker eller r
ethvert fald sætte dem i skræk, saa de lot være at komme hit
engang til; men alt var forgjæves, lord i intet saadant kunde
komme til utforelse uten at jeg seiv var nærværende paa stedet
for at sætte tingen i verk, og hvad kunde et eneste menneske
utrette like overfor maaske ty ve tredive av dem, alle væbnet med
spyd, buer og piler, hvormed de sikkert kunde skyte likesaa sik
kert mot sit maal som jeg med min bøsse.
Stundom tænkte jeg paa at grave et hui under det sted 5
hvor de gjorde op sin ild, og grave ned der fem seks pund
krudt, som naturligvis vilde ta fyr naar de tændte sit baal, og
sprænge alt rundt omkring i luften. Men paa den ene side hadde
jeg ikke lyst til at spilde saa meget krudt paa dem, da mit for
raad nu indskrænket sig til et eneste fat, og paa den anden side
kunde jeg ikke engang være sikker paa at det fløi tilveirs i rette
tid og overrasket dem, men i bedste fald kun at det sprængte
baalet om ørene paa dem og skræmte dem op, uten dog at virke
kraftig nok til at bringe dem til at forlate stedet. Derfor lot jeg
den plan falde, men foresatte mig derimot at lægge mig i bak
hold paa et hovelig sted med mine tre dobbelt ladde geværer, og
fyre løs paa dem midt under deres blodige offerfest, i et øieblik
da jeg kunde være sikker paa at dræpe eller saare to tre av dem
i hvert skud; jeg tvilte ikke paa at naar jeg saa overfaldt dem
med mine tre pistoler og min sabel, skulde jeg gjøre ende paa
dem, om der saa var et helt snes av dem. Denne tanke syssel
satte mig med velbehag i et par uker; jeg var saa opfyldt av den
at jeg dromte derom om natten, og undertiden skjøt paa dem
i sovne.
Dette indfald bragte mig til i flere dage at lete efter passende
steder som egnet sig til et bakhold hvor jeg kunde lure paa dem,
og gik i dette oiemed oftere til hint sted, hvor jeg nu var vel
kjendt. Men medens mit sind var opfyldt av slike hevntanker, og
bare tænkte paa at gjore ende paa tyve tredive av dem, bidrog min
avsky for stedet og tillike den omstændighet at de barbariske vild
mænd dræpte hverandre indbyrdes, til at dæmpe min forbitrelse
mot dem.
Jeg fandt tilsidst et sted i skraaningen av en ba£ke hvor jeg
i tryghet kunde holde utkik, til jeg saa nogen av deres baater nær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>