Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
ret hat paa hodet, tor jeg ikke indestaa Tor at mit håar ikke
hadde loftet den op, slik som det strittet tilveirs av rædsel. Idet
jeg nu atter, saa godt jeg kunde, samlet mit mod og mandet mig
op med den trost at Gud var almægtig og vel kunde beskytte mig,
«Jeg gik atter fremad.^
gik jeg atter fremad, og saa nu ved lyset av min fakkel, som jeg
holdt noget oploftet over mit hode, en svær og fæl gammel gjete
buk som laa doende og snappet efter luft, og som aabenbart led av
alderdomssvakhet.
Jeg stotte litt til den, for at prove om jeg ikke kunde faa den
ut; den forsokte ogsaa at staa op, men var ikke istand til at reise
1] — Eobinson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
