- Project Runeberg -  Robinson Crusoe : liv og eventyr. 1 /
204

(1919) [MARC] [MARC] Author: Daniel Defoe Translator: Thomas Vetlesen With: Keeley Halswelle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

204
som en fortærende ild, at likesom han har skapt os alle, saa kan
han tilintetgjøre os og hele verden i et oieblik. Til alt dette lyttet
Fredag hele tiden med det storste alvor.
Derefter hadde jeg forklaret ham at djævelen optræder som
Guds fiende i menneskenes hjerter og bruker al sin ondskap og
list for at forspilde Forsynets gode hensigter og odelægge Kristi
rike i verden. «Godt,» sa nu Fredag, «men du sige Gud er saa
sterk, saa stor; er han da ikke meget sterk, meget mægtig end
djævelen?» — «Jo visst, Fredag,» svarte jeg, «Gud er sterkere end
djævelen, Gud staar over djævelen, og derfor ber vi til Gud at han
skal gi os kraft til at motstaa den ondes fristelser og træde ham
under fotter og utslukke hans gloende piler.» Derpaa spurte han
igjen: «Men naar Gud meget sterk, meget mægtig end djævelen,
hvorfor Gud ikke dræpe djævelen og ikke la ham gjøre mere ondt?»
Over dette sporsmaal blev jeg meget overrasket, ti skjont jeg
var en gammel mand, var jeg dog igrunden en meget ung lærer
og kun litet skikket til kasuist eller loser av vanskelige sporsmaal.
Derfor visste jeg ikke straks hvad jeg skulde svare, men lot som
jeg ikke hadde forstaat ham, og spurte ham hvad han hadde sagt.
Han var dog altfor alvorlig opsat paa at faa svar til at ha glemt
sit sporsmaal, og gjentok det i samme ufuldkomne uttryk som
for. Imidlertid hadde jeg fattet mig en smule og svarte nu: «Gud
vil til slutning straffe djævelen meget strengt; han er holdt i for
varing til dommen og skal kastes i det bundlose dyp, i den evige
ild.» Dette svar tilfredsstillet dog ikke Fredag, han foreholdt mig
mine egne ord, gjentok dem og sa: «Forvaring, til slutning? Mig
ikke forståa; hvorfor ikke dræpe djævelen nu, hvorfor ikke lang
tid for?» — «Du kunde likesaa godt spørre hvorfor Gud ikke
dræper dig og mig, naar vi her gjor noget ondt som er ham imot.
Vi blir skaanet for at angre og faa tilgivelse.» Han tænkte en
stund over dette, og sa derpaa med dyp Meise. «Ret, ret, det
godt! Du, jeg, djævelen, alle onde, alle skaanet, alle angre, alle
faa tilgivelse av Gud.» Her hadde han igjen sat mig i den yderste
forlegenhet, og det var mig et bevis for den sandhet, at seiv om
den menneskelige fornuft nok kan lede tænkende væsener til
at erkjende Guds tilværelse og, som vor naturlige trang tilsier os,
yde ham saadan hyldest og underkastelse som tilkommer den
lioieste, saa kan dog kun en guddommelig aabenbaring bringe
os til at erkjende Jesus Kristus og den os ved ham kjøpte gjen
losning, -hans person som den nj-e pakts midler og vor forbeder
ved Guds trone; kun en himmelsk aabenbaring, sier jeg, kan
danne disse tanker i sjælen, og derfor er evangeliet om vor herre
og frelser Jesus Kristus, Guds ord altsaa, og den Helligaand som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nocrusoe/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free