Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
kamp, kim med større forsigtighet, da jeg visste at jeg denne gang
hadde en anden fiende at gjore med end dengang. Jeg befalte
ogsaa Fredag, som jeg hadde utdannet til en udmerket skytte,
til at forsyne sig med vaaben. Seiv tok jeg to fuglebøsser, og
gav ham tre musketter. Jeg var virkelig meget morsk at se til;
jeg hadde min bussemandsagtige frakke av gjeteskind paa mig
og den store før omtalte lue, ved siden en blottet sabel, i beltet to
pistoler, og paa hver skulder et gevær.
Som før sagt, var det min plan ikke at gjore noget angrep
før det blev morkt. Men henimot klokken to, paa den varmeste
tid av dagen, merket jeg at alle de andre hadde spredt sig i sko
gen, og som det saa ut til, lagt sig ned for at sove. De tre stak
kars ulykkelige, som var altfor bekymret til at finde sovn, hadde
sat sig hen i skyggen av et stort træ, og som jeg antok, utenfor
alle de andres synsvidde. Da jeg saa det, besluttet jeg at vise
mig for dem og forhore mig noget om deres stilling. Jeg gik
straks i det beskrevne utstyr hen til dem, mens Fredag ful gt e
et stykke bakefter, likesaa frygtindjagende ved sine vaaben, om
end ikke av et saa spokelsesagtig utseende som jeg. Jeg gik dem
uset saa nær som mulig, og ropte, endnu for de hadde set mig,
disse ord til dem paa spansk: «Hvem er I, mine herrer?»
Ved denne lyd for de op, men da de fik se mig og det even
tyrlige utseende jeg hadde, blev de ti gange saa rædde. De gav
slet ikke noget svar, men lot til at ville gripe flugten. Da talte
jeg paa engelsk til dem med de ord: «Mine herrer, vær ikke rædde
for mig; maaske ser De i mig en ven hos Dem, hvor De ingen
saadan kunde vente.»
«Han maa være sendt os like fra himlen,» sa en av dem til
mig, idet han tok hatten av for mig, «thi vor stilling er utenfor
menneskelig hjælpevidde.» — «Al hjælp kommer ovenfra, min
herre,» vedblev jeg; «men kan De sætte en fremmed i stand til at
hjælpe Dem i Deres nød? Jeg saa Dem, da De landet, og hvor
bønlig De henvendte Dem til de raa mennesker som kom hit med
Dem; jeg saa hvorledes en av dem loftet sin sabel imot Dem.*
Taarerne randt nedad den stakkars mands ansigt, og han saa
meget forskrækket ut, da han svarte: «Taler jeg med Gud eller
et menneske? Er I en engel eller et virkelig menneske?» — «Frygt
ikke for det,» sa jeg; «hvis Gud hadde sendt eder en engel til
hjælp, saa hadde denne vist sig i en bedre dragt og med ganske
andre vaaben end I ser hos mig. La al frygt fare, jeg er et men
neske, en engelskmand, og som I ser, rede til at hjælpe eder. Jeg
har rigtignok kun en følgesvend, men vi er forsynet med vaaben
og ammunition. Si os bent frem, hvad vi kan tjene eder med, og
hvorledes eders stilling er.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
