Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
Jeg tænkte en stund over hans ord og fandt at det var en
meget fornuftig slutning. Men jeg mente at just derfor maatte der
fattes en beslutning i storste hast, at vi maatte lokke det ombord
værende mandskap i en eller anden fælde, overrumple dem og
saaledes hindre dem i at forsoke en landgang mot os og gjore
ende paa os. Da kom jeg straks paa den tanke at skibsmandskapet
efter nogen venten maatte undres over hvad der var blit av deres
kamerater og baaten, og at de i sin egen baat vilde gaa i land
for at lete efter dem; de vilde da indfinde sig vel væbnet og være
os for sterke. Dette fandt kapteinen var rimelig nok.
Derpaa gik jeg videre og forklarte ham at det forste vi hadde
at gjore, var at slåa hui i bunden av baaten som laa paa stran
den, saa at de ikke kunde fore den bort, og ta ut av den alting
og i det mindste gjore den saa übrukelig at den ikke kunde flyte
paa vandet. Vi gik derfor ombord i den, tok de der efterlatte
vaaben og hvad der ellers fandtes der, nemlig en flaske brænde
vin, en flaske ram, et par skibskavringer, et krudthorn, en stor
klump sukker av 5—6 punds vegt, indpakket i et stykke seilduk.
Alt dette, især brændevinet og sukkeret, som jeg ikke hadde hat
mere igjen av paa flere aar, var os meget velkomment.
Da vi hadde bragt alt sammen i land — aarer, mast, seil
og ror var, som for fortalt, allerede tidligere baaret bort —, slog
vi et stort hui i bunden, saa at de ialfald ikke kunde faa baaten
avsted, seiv om de kom i tilstrækkelig antal til at overmande os.
Vistnok hadde jeg nu ikke længer stort haab om at erobre
skibet tilbake, men min plan gik ut paa at jeg utvilsomt, ifald
sjomændene reiste avsted med skibet uten baaten, skulde kunne
sætte den saa godt istand igjen at den kunde fore os til Antillerne,
og at vi underveis kunde besoke mine venner spanierne som jeg
endnu stadig tænkte paa.
Mens vi saaledes forberedte vort forehavende og forst, med
stor anstrengelse, hadde trukket baaten saa langt op paa stran
den at floden seiv ved hoivande ikke kunde gjore den flot, og
desuten brutt et hui i bunden som var for stort til at stoppes i
en fart, og mens vi tænkte over hvad der videre var at gjore,
horte vi et kanonskud fra skibet, og saa at det samtidig gav et
signal med flaget, et tegn til baatens mandskap til at komme om
bord igjen; men ingen baat rorte sig, og derpaa skjot skibet flere
skud til og gav baaten nye signaler.
Da tilslut al deres skyting og signalisering viste sig forgjæves,
og de merket at ingen baat rorte sig, saa vi i min kikkert at de
satte en ny baat ut og rodde mot land med den: eg da de kom
nærmere saa vi at der var ikke mindre end ti mand i den som
alle var forsynt med skytevaaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
