Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 19 —
han efterpaa takke mig som hadde været Guds redskap til deres
redning.
Jeg beklaget høilig at jeg hadde forstyrret ham og lot ham
ikke bare selv være i ro men hindret ogsaa de andre i at
forstyrre ham. Han forblev urorlig i omtrent fem minutter, derefter
opsøkte han mig og takket mig alvorlig og hjertelig og med
taarer i øinene for den andel jeg hadde i hans og alle de andres
frelse. Jeg svarte at eftersom jeg visste at han alt hadde takket
Gud behøvde jeg ikke at opfordre ham til det. Hvad angik det
jeg hadde gjort saa var det ikke mere end menneskekjærlighet
og fornuft vilde tilsagt enhver at gjöre; og vi hadde like saa
stor aarsak som han til at takke Gud fordi han hadde valgt
os til redskap for sin barmhjertighet med saa mange
mennesker i nød.
Den unge prest tok sig nu av sine landsmænd, argumenterte
med dem og bad og besvor dem at ta det med ro. Han gjorde
alt som stod i hans magt for at bringe dem til fornuftens bruk
igjen, og for manges vedkommende hadde han ogsaa held med
sig mens andre endnu en god stund manglet herredømme over
sig selv.
Jeg vilde ikke undlate at nævne dette, da det kanske kan
hjælpe læseren til at lære at beherske sine oprorte lidenskaper.
For hvis overvældende glæde kan faa folk til at gaa i den grad
fra sans og samling, hvad maa da ikke voldsom vrede, raseri
og idethele en ophidset gemytstilstand kunne drive et menneske
til? Derfor synes jeg ogsaa at man bor gi noie agt paa alle ens
sindsbevægelser, ligesaavel tilfredshetens og glædens som sorgens
og vredens.
Hele den förste dag bragte vore ophidsede gjester adskillig
uro blandt os; men da vi vel hadde faat indkvartert dem saa
godt som skibet gav anledning til og de hadde faat sig en nats
styrkende sovn, trætte og slitne som de var, var de næsten ikke
til at kjende igjen da de den næste dag kom paa dæk. Det
manglet heller ikke paa erkjendtlighet og høflige taksigelser for
den venlighet vi viste dem, for franskmændene er som bekjendt
tilbøielige til snarere at gjøre formeget end forlitet av denslags.
Kapteinen og en av presterne kom bort til mig dagen efter og
bad om en samtale med mig og min brorsøn. Kapteinen ønsket
at raadslaa med os om hvad der skulde gjores med dem, og først
og fremst fremhævet han at eftersom vi hadde frelst deres liv
var alle deres eiendele det mindste de kunde gi os til gjengjæld.
De hadde faat med sig i baatene endel penger og værdigjenstande,
fortalte kapteinen, som de i sidste øieblik hadde reddet fra
flammerne, og hvis vi vilde ta imot det saa hadde han fuldmagt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
