Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 21 —
paa et fartøi som kunde ta dem med sig tilbake til Kanada hvor
de kom fra.
Dette syntes jeg var et noksaa rimelig forlangende. Jeg var
derfor tilboielig til at gaa med paa det, særlig i betragtning av
at hvis vi skulde bli nødt til at ha med os alle disse mennesker
helt til Ostindien saa vilde vi ikke bare bringe dem i en utaalelig
vanskelig stilling men ogsaa odelægge vor egen reise fordi
provianten nødvendigvis maatte slippe op. Jeg antok derfor at det
ikke vilde være noget brud paa kontrakten, men et skridt som et
uberegnelig tilfælde tvang os til at gjøre og som ingen kunde
klandre os for. Baade Guds og naturens love bød os at ta os
av disse to baatladninger med mennesker i havsnød, og
orn-stændigheterne saavel som vor selvagtelse og hensynet til de arme
mennesker bød os at forsøke paa at landsætte dem et eller andet
sted. Jeg gik derfor med paa at sætte dem iland paa Ny
Foundland hvis vind øg veir tillot; i motsat fald fik de bli med til
Martinique i Vestindien.
Vinden blæste fremdeles friskt fra øst, øg da det nu hadde
blæst fra nordost til sydost i temmelig lang tid gik vore gjester
glip av adskillige chancer for at komme til Frankrike. Vi møtte
nemlig flere skibe paavei til Europa, deriblandt to franske; men
de var blit opholdt saalænge av motvind at de ikke turde ta
med passagerer av frygt for at provianten skulde slippe op baade
for dem selv og passagererne. Vi blev derfor nødt til at
fortsætte. En ukestid senere ankom vi til Ny Foundlandsbankerne,
og her satte vi alle de franske skibbrudne ombord paa en bark
som de leiet til at sætte sig iland og senere ta dem med til
Frankrike hvis de kunde faa fat i tilstrækkelig proviant. Naar
jeg sa alle de franske glemte jeg forresten at nævne at den unge
franske prest som jeg har fortalt om bad om tilladelse til at
bli med os for at bli sat iland paa Koromandelkysten. Dette
gik jeg gjerne med paa, for jeg satte overordentlig stor pris paa
ham og det med fuld grund som man senere vil faa se. Fire
av matroserne tok ogsaa hyre med os og gjorde god fyldest for sig.
Nu satte vi kursen for Vestindien og seilte i retningen syd
sydost i tre uker for svak eller næsten ingen vind. Paa dette
tidspunkt indtraf der noget som paakaldte vor barmhjertighet i
likesaa høi grad som forrige gang. Vi befandt os paa 27 grader
5 minutter nordlig bredde da vi den 19de mars 1694—5 opdaget
et seil langt borte. Vor kurs var da sydøst til syd. Snart viste
det sig at det var et stort skib som seilte i retning av os. Til
at begynde med la vi ikke merke til at der var noget iveien med
det; men da vi var kommet hverandre paa nærmere hold
opdaget vi at. skibet hadde mistet stormast, fokkemast og baug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
