Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 86 — j
merskkatolsk) bestaar ikke bare i at begge parter gjensidig blir
enige om at ta hinanden tilegte, men særlig i den formelle og
legale forpligtelse som binder manden til at avstaa fra alle andre
kvinder, til ikke at indlate sig paa nogen anden forbindelse
saalænge denne varer og til stadighet at underholde kone og barn
efter bedste evne, og som stiller kvinden tilsvarende forpligtelser
med de nodvendige forandringer for deres vedkommende. Slik
som det nu er kan disse mænd ved den förste den bedste
leilighet overlate kvinderne til sig selv, negte at anerkjende barnene,
la dem reise sin egen sjo og gifte sig med andre kvinder mens
de förste endnu lever. Hvorledes, fortsatte han med voksende
iver, «kan man ære Gud naar man lever i denne ulovlige
fri-hetstilstand? Og hvorledes kan man vente at Guds velsignelse
skal folge Deres foretagende her, hvor godt det er i og for sig
og hvor oprigtige Deres hensigter er, saalænge De tillater disse
mennesker, som for tiden er Deres undersaatter, at leve i
aapen-bar uterlighet?»
Jeg blev unegteiig slaat av hans syn paa saken men endnu
mere av de argumenter han støttet det med, for selv om
englænderne ikke hadde nogen prest til at vie sig vilde unegteiig
en gjensidig kontrakt, opsat i vidners overvær og bekræftet ved
en eller anden ceremoni som de blev enige om at anse for
bindende, selv om den bare hadde bestaat i at en stav blev brutt
mellem dem eller noget lignende — en slik kontrakt som forpligtet
disse mænd til at ta disse kvinder til sine hustruer indtil døden
skilte dem ad, og til aldrig at forlate dem eller deres barn, og
som forpligtet kvinderne paa samme maate, vilde i Guds øine
utvilsomt ha været et lovformelig egteskap, og det var en stor
forsømmelse at det ikke var blit gjort. Jeg indvendte imidlertid
at altsammen var foregaat mens jeg var væk, og at de nu hadde
levet sammen i saamange aar at hvis det var utilladelig saa
var det nu for sent at forsøke at rette paa det.
«Det kan nok være,» svarte han, «at der ikke kan lægges
Dem noget tillast forsaavidt som forbrydelsen blev begaat i Deres
fravær. Men hvis det maa være mig tillatt saa besværger jeg
Dem, om ikke derfor at tro at De kan lægge hænderne i skjødet
og ikke behøver at gjøre noget. Kan De tvile paa at hele skylden
for fremtiden hviler paa Dem, lad saa fortiden skyldes hvem den
vil? Husk at det nu er i Deres og ingen andens magt at gjöre ende
paa forholdet.»
Endnu var jeg ikke helt klar over hvad han egentlig mente.
Men jeg tænkte mig at han vilde ha mig til at skille parrene
og negte dem at leve sammen længere. Jeg sa derfor at noget
slikt vilde jeg paa ingen maate gaa med paa, da det vilde bringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
