Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 85 — j
at selv om vi har hver vor mening om enkelte av de religiose
trossætninger (noget som jeg dypt beklager, særlig i betragtning
av det spørsmaal jeg senere vil drøfte med Dem) saa er der
dog enkelte grundsætninger som vi begge tror paa, nemlig at der
er en Gud, og at denne vor Gud har gjort os bekjendt med visse
bud som vi søker at rette os efter og efter evne undgaar at
overtræde. Tiltrods for al uoverensstemmelse mellem vore
trosbe-kjendelser er vi ogsaa alle villige til at indromme at Guds
velsignelse ikke følger den som overmodig trodser hans bud, og
enhver god kristen vil gjöre sit bedste for at bidra til at de som
han kommer i berøring med ikke helt og holdent forsommer
Gud og hans hellige bud. Den omstændighet at Deres kolonister
er protestanter befrir ikke mig fra at være deres sjælesørger og
saavidt det staar til mig at hindre dem i at leve i
uoverensstemmelse med sin skaber, og jeg haaber De ikke vil motsætte Dem
denne min indblanding.»
Jeg forstod endnu ikke hvad han sigtet til men sa at jeg var
ganske enig i hvad han hadde sagt og takket ham fordi han tok
slik del i vore interesser. Jeg bad ham si uten omsvop hvad
han var misfornoid med for at jeg likesom Josva, for at bruke
hans egen parabel, kunde befri os for denne forbandelse.
«Godt og vel,» sa han, «saa vil jeg da gjöre bruk av den
frihet De gir mig. Der er saavidt jeg forstaar’ tre ting som er
til hinder for at Gud kan velsigne Deres foretagende, og som jeg
baade for angjældendes egen og for Deres skyld vilde glæde mig
over at se fjernet. Jeg foler mig ogsaa sikker paa at De vil være
enig med mig for alle tre punkters vedkommende saasnart jeg
har nævnt dem, særlig fordi de alle tre med stor lethet kan rettes
paa. For det første bor her fire engelskmænd som har hentet
sig kvinder hos de vilde; de har tat dem tilegte og avlet barn
med dem, men er desuagtet ikke gift med dem ifolge
nogensomhelst menneskelig eller guddommelig lov. Fra begge disse
synspunkter betragtet er de derfor ret og slet at anse for horkarle
som kanske ovenikjøpet har begaat egteskapsbrudd. Hertil vil
De formodentlig indvende at der hverken fandtes prest eller
nogen anden geistlig person paa øen som kunde ha viet dem,
ikke engang pen og blæk til at skrive kontrakten og
underskrifterne paa. Jeg vet ogsaa hvad guvernøren har fortalt Dem,
nemlig at mændene erhvervet de andres samtykke for de tok
kvinderne til sig og lovet at holde fast ved dem de forst valgte. Men
dette har intet med egteskap at gjöre, det er ingen overenskomst
med kvinderne i egenskap av hustruer men bare en overenskomst
englænderne imellem for at forebygge stridigheter. Kjernen i
ekteskapets sakrament (saa kaldte han det eftersom han var ro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
