Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 103 — j
hvem Gud er. Gud er i himmelen og skapte den og jorden, havet
og alt som findes.
K.: Han ikke skape jorden; din gud ikke skape mit land.
Atkins trak paa smilbaandet over at hun trodde Gud ikke
hadde skapt hendes land.
K.: Ikke le, hvorfor du le av mig? Det ikke noget at le av.
Denne irettesættelse var ikke ufortjent, for hun var mere
alvorlig end han til at begynde med.
A.: Du har ret, og jeg skal ikke oftere le av dig.
K.: Du si Gud han skape alt?
A.: Ja mit barn, vor Gud skapte hele verden og dig og mig
og alle ting, for han er den ene sande Gud og der er ingen anden
Gud end han som lever for evig i himmelen.
K.: Hvorfor du ikke fortælle mig dette før?
A.: Du har ret, jeg har været et bæst, jeg har ikke bare
forsømt at fortælle dig om Gud men har ogsaa selv levet uten Gud.
K.: Hvad, der være stor Gud i dit land og du ikke kjende
ham? Du ikke si O! til ham og ikke tjene ham? Det være
umulig.
A.: Det er desværre sandt; vi har levet som om der ingen
Gud var i himmelen og han ingen magt hadde paa jorden.
K.: Men hvorfor din gud la dig leve saa? Hvorfor han ikke
faa dig leve rigtig?
A.: Det er altsammen vor egen feil.
K.: Men du si han være stor, han ha megen stor magt og
dræpe hvem han vil. Hvorfor han ikke dræpe dig naar du ikke
tjene ham, ikke si O! til ham, ikke være god?
A.: Ganske sandt, han kunde la mig falde død om og det
vari ikke mere end jeg fortjente, jeg som har været saa slet.
Men Gud er naadig og barmhjertig og straffer os ikke som vi
fortjente.
K.: Men du ikke takke Gud for det heller?
A.: Nei desværre, jeg har ikke mere takket Gud for hans
barmhjertighet end jeg har frygtet for hans straf.
K: Da{ din gud ingen gud, jeg ikke tro han være meget
sterk. Han ikke straffe dig naar du gjorde ham meget sint.
A.: Hvad! Skal mit slette liv hindre dig i at tro paa Gud!
For et skrækkelig menneske jeg er. Og hvor sandt det er at de
kristnes ryggesløse liv hindrer hedningernes omvendelse.
K.: Hvorledes jeg tro du ha stor Gud op der (hun pekte op
mot himmelen) og du allikevel ikke gjøre godt, være god? Han
sikkert ikke vite hvad du gjør.
A,: Jo, han vet og kjender alle ting! Han hører hvad vi sier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
