Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 113 — j
mig hele næste dag; snart plagedes jeg av’ sult, snart var jeg
kvalm og vilde kaste op. Om kvelden maatte jeg igjen lægge mig
med tom mave, uten at ha smakt andet end litt friskt vand. Jeg
sovnet snart og dromte jeg var i Barbados og stod paa et torv
som var fuldt av mat. Jeg syntes jeg gjorde indkjøp for min
frue og at vi derefter spiste, og jeg folte mig vel tilpas som efter
en bedre middag. Men da jeg vaagnet følte jeg mig
hungers-døden nær og var meget nedtrykt. Jeg drak det sidste glas vin
som var igjen og blandet det med sukker for at gjøre det litt
mere nærende; men da min mave var fuldstændig tom hadde
vinen bare den virkning at gaa til hodet paa mig. Jeg blev
efterpaa fundet i sløv og bevisstløs tilstand som om jeg skulde
være døddrukken.
Den tredje morgen vaagnet jeg med en rasende sult efter en
nat opfyldt av forvirrede, usammenhængende drømme med smaa
sovepauser indimellem. Min sult var nu saa frygtelig at jeg var
glad jeg ikke var mor og hadde et litet barn hos mig; det kunde
neppe ha været sikker paa sit liv, for jeg var omtrent vanvittig,
ja et par gange bar jeg mig fuldstændig som et galehuslem,
hvad min unge herre kan bevidne. Under det ene av disse anfald
faldt jeg og slog hodet saa haardt mot min frues koie at jeg
begyndte at bio næseblod. Kahytsgutten bragte mig et vandfat
som blodet randt i og efterhvert bevirket denne aareladning at
min fornuft vendte tilbake og baade den voldsomme feber og
sulten begyndte at svinde. Til gjengjæld blev jeg kvalm og
forsøkte at brække mig, men forgjæves; min mave var fuldstændig
tom. Omsider besvimte jeg, og de andre trodde jeg var død. Men
snart eiter vaktes jeg igjen til bevissthet av de frygteligste
mavesmerter — ikke kolik men en gnavende, ætende sult. Senere følte
jeg et higende begjær eiter mat, omtrent som jeg kan tænke mig
at en kvinde med barn føler sig tilmote. Jeg drak igjen litt vand
med sukker, men min mave taalte ikke sukkeret og jeg fik
altsammen op igjen. Derefter forsøkte jeg med litt rent vand som
jeg fik beholde og la mig atter tilkois med en inderlig bon om
at Gud maatte ta mig til sig. I dette haab sov jeg ind, og da
jeg næste gang vaagnet var jeg ganske fra mig selv og trodde
mig døden nær. Jeg befalte min sjæl i Guds haand og ønsket
at nogen vilde kaste mig tilsjøs.
Samtidig laa min frue og kjæmpet med døden; hun utviste
imidlertid større selvbeherskelse end jeg og gav sin søn den sidste
skorpe brød trods hans protest, hvad han sikkert kan takke for
sit liv. f
Ut paa morgenen sovnet jeg endelig, og da jeg atter vaagnet
fik jeg et voldsomt anfald avi krampegraat; derefter begyndte
8 — Robinson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
