Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 119 -
slikt sprog maatte man kunne snakke like godt selv om man var
kneblet; vi forstod heller ikke at hans folk kunde ha bruk for
hverken tænder, tunge, læber eller gane for sprogets skyld, for
de dannet sine ord paa samme maate som man faar til en tone
paa et jagthorn med aapen strupe. Men da han hadde lært litt
engelsk blev det som sagt lettere at forstaa ham, og han forklarte
at han og hans landsmænd var reist ut med sine konger for at
utkjæmpe et stort slag. Vi spurte hvormange konger der var.
Der var fem nation, sa han (flertalsendelser hadde han ikke lært
at bruke) hver med sin konge, som drog ut for at slaas med to
nation. «Hvorfor kom dere da bort til os?» spurte vi. «For at
se store vidunder,» var hans svar. Her kan nævnes at alle disse
indfødte, selv Fredag, altid la eftertrykket paa sidste stavelse
naar de lærte vort sprog. Fredag vænnet sig rigtignok tilslut
av med det.
Og siden jeg endnu engang nævner min ulykkelige ven og
tjener vil jeg med det samme si ham det sidste farvel. Stakkars
trofaste Fredag! Vi la dig i en kiste og sænket dig i havet, og
begravelsen blev saa vakker og stemningsfuld som vi var istand
til at gjøre den. Tilslut lot jeg avfyre en salut paa elleve skud,
og dermed var jeg færdig med den ærligste, taknemligste, mest
trofaste og hengivne tjener som nogensinde har levet.
Tolv døgn senere ankom vi efter en hurtig reise til
Sydamerikas østligste punkt, syv grader syd for Ækvator. Vi seilte
sydover langs kysten i fire dage indtil vi kom til Kap St.
Augustin, og tre dage senere kastet vi anker i Allehelgensbugten,
det sted hvor baade min gode og onde skjæbne hadde
indhentet mig.
Aldrig er der kommet nogen til denne havn med mindre
tanke paa forretninger end os, og allikevel var det bare med den
største vanskelighet at vi fik tilladelse til at gaa iland. Hverken
min kompagnon, som fremdeles var ilive og nød stor anseelse,
eller de to kjøbmænd som jeg hadde at referere til eller rygtet
om mine vidunderlige oplevelser paa øen var tilstrækkelig til at
skaffe mig denne gunstbevisning. Imidlertid kom min
kompagnon til at tænke paa at jeg hadde git fem hundrede moidorer
til Augustinerklostret og to hundrede og toogsytti til de fattige;
han fik den nuværende prior til at gaa til guvernøren og ansøke
om landgangstilladelse for mig. Dette opnaadde han ogsaa, og
jeg, min brorsøn samt en til foruten otte matroser fik lov at
komme iland paa absolut betingelse av at vi ikke skulde
forsøke at ilandbringe noget av skibets last eller landsætte nogen
av de ombordværende uten særskilt tilladelse. Hvad lasten
an-jgik var de saa strenge at det bare var üied største vanskelighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
