Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 158 —
salige skib, selv om vi skulde tape penge paa det. Jeg vil
paastaa, i kraft av alle de erfaringer jeg har gjort, at intet gjør et
menneske i den grad elendig som at leve i stadig angst. Med
fuld ret sier skriften: «Menneskefrygt gjemmer mange snarer.»
Det betyr død snarere end liv, og ens sind blir i den grad
nedtrykt at intet formaar at opmuntre det. Alle de kræfter som
holder os mennesker oppe under andre forhold, og som ofte
hjælper os selv under de største farer, svigter her fuldstændig.
Vor ængstelse paavirket ogsaa fantasien som den gjerne
pleier; denne forstørret faren og forvandlet de hollandske og
engelske kapteiner til brutale og stupide uhyrer som var
uimottagelige for fornuft og ute av stand til at skjelne mellem
skikkelige folk og kjeltringer, mellem løgnagtig opspind beregnet
paa at dække over vore forbrydelser og en sandfærdig, paalidelig
beretning om vor reise og vore oplevelser. 1 virkeligheten hadde
vi jo mange midler til at overbevise fornuftige mennesker om
at vi ikke var sjørøvere. Vor last, den kurs vi holdt, hele vor
maate at optræde paa og den freidighet hvormed vi la ind til
den ene havn efter den anden, vor sparsomme bemanding,
bevæbning og forsyning med proviant t^det altsammen paa at vi
ikke var sjørøvere. Vor opiumsbeholdning viste at vi kom fra
Bengalen, og hollænderne som efter hvad der blev sagt kjendte
navnene paa hele det oprindelige mandskap kunde let overbevise
sig om at vor besætning bestod av engelskmænd, portugisere og
indfødte og at vi bare hadde to hollændere ombord. Disse og
endnu flere omstændigheter maatte gjøre det indlysende for alle
og enhver at vi ikke var dem som de søkte. Men frygten, denne
blinde og unyttige følelse forvirret vort omdømme, forvansket
vore forestillinger og bragte vor indbildningskraft til at foregjøgle
os tusen skrækkelige muligheter hvorav kanske ingen vilde
indtræffe. Vi tænkte med en viss ret at besætningen paa de engelske
og hollandske skibe, særlig de sidste, var saa rasende paa os pirater
og ikke mindst paa os som hadde avslaat deres landsmænds
angrep at de ikke engang vilde gi os tid til at forklare os men gjøre
kort proces med os uten videre. De vilde jo ogsaa ha saavidt
mange holdepunkter at de knapt vilde spørre efter flere: For
det første var skibet det samme og vi kunde let komme ut for
folk som selv hadde været ombord paa det, og for det andet kunde
vi jo ikke negte at vi hadde tat kampen op med deres
landsmænd og derefter var rømt vor vei fra Kombodja. Sandsynligvis
vilde de derfor være likesaa sikre paa at vi var sjørøvere som
vi var paa det motsatte. Jeg har ofte indrømmet at jeg kanske
selv vilde ha anset disse indicier som tilstrækkelige hvis jeg
hadde været i deres sted og de i mit, og jeg vilde muligens heller
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
