Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 159 — j
ikke hat skrupler ved at klynge op hele mandskapet tiltrods for
dets paastand om at være uskyldig.
Slik ræssonnerte vi nu ialfald, hvor meget eller hvor litet
der i virkeligheten laa til grund for det. Baade min kompagnon
og jeg selv plagedes hver eneste nat av drømme om raanokker,
det vil si galger, om kamp, fangenskap og død. En nat drømte
jeg saa livagtig at vi blev bordet av en hollænder og at jeg
slog en mand i dækket at jeg vaagnet med sterke smerter i høire
haand; jeg hadde slaat knytnæven saa voldsomt mot
kahyts-væggen at knokerne var istykkerslaat og huden oprevet. — Vor
værste frygt gjaldt den behandling vi vilde faa hvis vi blev
fanget levende. Jeg tænkte mig muligheten av at vi vilde bli utsat
for tortur og at pinslerne kanske vilde avtvinge en eller anden
av os en tilstaaelse av forbrydelser som aldrig var blit begaat og
en indrømmelse av at vi var sjørøvere. Isaafald kunde de med
et skin av ret uten videre henrette os, og de vilde føie sig
saameget mere fristet til det som de derved kom i besiddelse av
vort skib med ladning som repræsenterte en værdi av mellem
sytti og nitti tusen kroner.
Naturligvis hadde de ingensomhelst ret til at optræde slik,
og hvis de mishandlet os vilde de bli nødt til at svare for sin
handlemaate naar de kom tilbake til Europa; men dette beroliget
os ikke stort, for hvis vi først blev dræpt var det en daarlig
trøst at vore bødler kanske senere fik sin straf.
Jeg kan ikke undlate at berøre alle de reflektioner jeg
saalænge vi var tilsjøs anstillet over den stilling jeg befandt mig i.
Jeg fandt det haardt at min urolige natur nu igjen hadde ført
mig op i ulykken, jeg som hadde tilbragt firti aar av mit liv
under uophørlige vanskeligheter og farer og som tilslut hadde
naadd den havn som vi alle higet mot, nemlig et liv i tilfredshet
og velstand. Det maatte næsten kaldes et under at jeg var
kommet helskindet fra alle mine oplevelser, og nu skulde jeg kanske
paa mine gamle dage bli hængt i en avkrok av verden for en
forbrydelse som jeg ikke engang hadde drømt om at gjøre mig
skyldig i. Jeg var ogsaa opfyldt av religiøse grublerier; det faldt
mig ind at det vel var en tilskikkelse fra forsynet som jeg altsaa
burde finde mig i med sindsro. Skjønt jeg var uskyldig fra et
menneskelig synspunkt var jeg jo langtfra uskyldig overfor Gud,
og hvis jeg tænkte over de andre forgaaelser jeg hadde gjort
mig skyldig i saa vilde jeg kanske finde at den stilling jeg
befandt mig 1 var en retfærdig straf som jeg burde underkaste
mig likesom man underkaster sig forlis eller lignende ulykker.
Min nedstemthet vekslet forresten med andre perioder hvori
jeg mandet mig op til kraftige forsætter om at ta kampen op;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
