Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 180 — j
en slik saklighet og saamegen sund fornuft saa langt væk fra
civilisationen. Jeg betalte derfor villig hvad kamelen kostet og
bestilte mig en ny. Men dennegang blev jeg ikke selv med for
at hente den; det hadde jeg faat nok av.
Byen Naum ligger akkurat paa grænsen av det kinesiske rike.
Den kaldes en befæstet by og det er den ogsaa efter kinesiske
begreper. Jeg er sikker paa at alle tartarer i hele Karakatiet, og
det er vist flere millioner, ikke var istand til at indta byen med
sine primitive vaaben. Men av den grund vil ingen kalde den
sterkt befæstet som kjender til bruken av kanoner.
Vi var nu som sagt et par dagsreiser fra denne by; ikke
længe efter kom der ilbud til karavaner og reisende og altsaa
ogsaa til os om at gjøre holdt og vente paa beskyttelsestropper;
en vældig tartarhær, omtrent ti tusen mand ialt, hadde nemlig
vist sig omtrent tredive mil bakenfor byen.
Dette hørtes ikke hyggelig ut; forsterkniiigstropperne var
os imidlertid meget velkommen og vi glædet os til deres
ankomst. To dage senere indtraf ogsaa to hundrede soldater fra
en kinesisk garnison paa vor venstre haand og tre hundrede andre
fra Naum. Nu reiste vi modig videre med de tre hundrede
soldater fra Naum i spidsen mens de øvrige dannet baktroppen.
Vore egne folk dækket lastdyrene som befandt sig i midten.
Saalænge vi rykket frem i denne orden mente Vi at de ti tusen
tartarer gjerne kunde komme, men da de næste dag virkelig kom
saa vi ikke fuldt saa lyst paa situationen.
Tidlig næste morgen kom vi forbi en liten by ved navn
Changu, og snart efter kom vi til en elv som vi maatte passere
ved hjælp av en færge. Hvis tartarerne hadde været saa
fornuftige at angripe os paa dette tidspunkt, efter at selve
karavanen var kommet over elven mens baktroppen var igjen paa
den anden bred vilde vor skjæbne formodentlig ha været
beseglet. Vi saa imidlertid ikke noget til dem før tre timer senere,
da vi var kommet ind i en liten ørken paa omtrent femten mils
bredde. Pludselig saa vi en stor støvsky nærme sig og snart efter
saa vi tartarhæren komme mot os i fuld galop.
De kinesere som red i spidsen og som dagen i forveien hadde
været yderst kjæphøie begyndte nu at vise lyst til at snu
ryggen til; soldaterne saa sig ret som det var tilbake, et ubedragelig
tegn paa at de snart vilde lægge hælene paa nakken. Jeg blev
betænkelig, og den gamle lods som gjættet hvad der foregik i
mig ropte til mig: «De fyrene maa strammes op, ellers gaar
det galt med os. Hvis tartarerne angriper render de sin vei.»
«Det tror jeg ogsaa, men hvad skal vi gjøre?»
«La femti av vore folk rykke frem,» foreslog han, «og flan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
