Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Sognefjorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Fjorden seiv, den havets søa,
af sin fader dybt i landet
bortforvist, som Kain forbandet,
i sit mulm, med fjeldets blandet,
seiv den kjender ingen bøn.
Men den bedre end en prest
kan dig lære fromt at bede,
ryste hjertet i dets rede,
frem de glemte budord lede,
r
du engang som barn har læst.
Til befal, til bøn ei vant,
Sognefjordens stim af bølgér
kun sin egen vilje følger.
Seiv sin egen storm den dølger
som et sværd i sit gevant.
Vil den suge endnu mer
sorthed af Hurungers skygge,
skyder den af sine snygge
tandudskaarne bølgers rygge
ud en »havguls« sorte fjer.
Som af ravne pisket da
skynder den sig didindunder
skyens taarn, hvor fjorden bunder,
mætter sig med mulm, og blunder,
til den atter vil derfrå.
Da det er en times ro:
slumren endt, nåar den begynder
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
