Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Sognefjorden - Hardanger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
da, da er det tid, du synder!
at du dig i baaden skynder:
fjorden slumrer ei i to.
Uden rast og uden rist
vil den atter til sin fader,
til det store hav, som hader
sønnen med de vilde lader,
og liar derfor ham forvist.
Saa, til evig fart fordømt,
fjorden fremacl og tilbage
mellem hav og bund maa jage,
indtil alle sine dage
tidens dybe horn har tømt.
Hardanger.
(lives sted paa jorden, hvor
gammel laimmer, ved at stemmes
i naturens blide toner,
kan bedøves og forglemmes,
hvor sig had med had forsoner,
hvor usalig lyst til synder
dæmpes, lidenskaben tæmmes,
løven lig i barnets snor,
kun ved syn af egnens ynder,
tanken om en guds nærvær
i naturens majestæt,
i hans almagts høihed klædt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
