Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Skibbruddet - Røst i ørkenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Havet, kun tilbagegledet,
bedre ved det:
Dønningen sig frem igjen
skyder, lig en midgardsslange,
opad klippen for at fange
ham, som klæber sig til den.
Sugende den greb ham, førte
i oprørte
Bølgers grav ham ud paany
ak! som om den vidste, Norge
det berømte, frie, borge
vilde ei en jøde ly.
Røst i ørkenen.
Kristenfolkets hjerter skulde
være varme julebrød,
honningfulde,
nok for hele verdens nød,
om den kommer som en gjæst;
rosenkviste i dem stukne
som til hellig glædesfest.
Ve! ve!
Is de ere, klumper sne,
stene, i hvis rifter sprukne
bor saa fæl en mørkets vrimmel,
og hvis blødhed kun er skimmel,
skjønt som fløiel til at se.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
