Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Røst i ørkenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Folkets pander skulde være
klare, gjennemsigtig skjære,
som det lys, det melkehvide,
livor en stjerne frem vil bryde;
og dets aasyn, o saa blide,
talende, velsignet milde,
som om de velkommen vilde
hele verden kjærligt byde.
Ve! ve!
Sorte regnetavler bæres
paa det ædle sted tilsyne,
talbeskrevne
mellem begge øienbryne;
og af sorger fuldtberuste,
laster, som vanvittigt le,
vildt med træk isønderrevne,
sønderknuste,
folkets aasyn tatoveres.
Kjærlighedens ild udslukkes,
som nåar blomster farven tabe.
Hjerterne i folket lukkes
som en gjerrigs plumpe skabe.
Mellem menneskene bliver
det uhyggeligt i landet,
som for vandreren, der driver
eusom om i byens gader
hvor hvert lys, et efter andet,
slukkes i dets vindurader.
Han vil raabe: 0 giv ly!
Hvem vil høre?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
