Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Paa kong Karl Johans begravelsesdag - Ludvig Mariboe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
men speilende ira engen skyder
sig tusinddobblet mod det blåa:
saa vil i alle Norges sjæle,
o, salige, du se forklart,
dit billed, det jeg maatte dele,
men som jeg har saa tro bevart.
Dog vil min kjærlighed jeg maale
med alles i det hele land.
Deri jeg skinsyg ei vil taale
i Norrige min ligemand.
Det er min frie ringheds hæder,
en glæde i min sørgefest,
en blomst paa mine sørgeklæder,
at jeg har elsket kongen mest!
Ludvig Mariboe.
Nu tom er haanden, træt og tom,
der skjænkte Norges fattigdom
mer guid, end nogensinds dette,
om det har hjerte, kan forjætte.
Hvor famler den i vildsom leg
omkring hans pande høi og bleg!
Den efter borgerkransen leder,
som, nordmænd, han jo fik af eder 9
Nu har han ikke mere guid,
nu vil han samle haanden fuld
af egebladene det sidste
at give Norrige, han vidste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
