Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Ludvig Mariboe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Dem vil han over Norge strø.
Først da han synes, han kan dø,
nåar landet han sin vundne ære
kan segnende igjenforære.
Hvor smiler han! hvor glad og stolt,
som om han rigdomshornet holdt,
og kunde drysse ned som gave
i Norges skjød Aladdins have.
Hvor smiler han, idet han strør!
Ak, stakkels gamle, hvad du gjør!
Det er dit håar, af kummer blegnet,
ei gyldne blade, ned du regned.
Thi folket gav dig ingen krans.
Det har en kort erindringssans.
Det kommer først med den paa baaren
og tror at sone alt med taaren.
>
Men jeg vil med taknemlig aand
dig kysse, magre blege haand,
som Norrige, min moder, skjænkte
vel nier end engang, da hun trængte.
Og jeg ærbødig se vil i
hans vilde feberfantasi
en blomst, som, da han har ei andet,
hans aand har skudt for fædrelandet.
Thi hør hvor tidt han nævner det!
Og hvergang rødmer læben let.
0, skjønne tankeblomme, gløde
du vil paa læben, om han døde!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
