Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Asgaardsreisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Da styrtede ind i det bænkede gilde
de vidt berygtede Seims-berserker,
øinene rullede mørke og vilde,
paa panderne havde de slagsmaals-mærker.
De gjorde et sprang over hallens gnlv,
ja, det var brødrene Grim og Ulv!
Grim, der nys var forskudt af bruden,
kom nu selv-anden og var ei buden.
De døsige gjæster for op med bæven,
og havde kun liden hu til at stride.
Hver ravende mand, der knyttede næven,
blev greben i bringen og kastet tilside.
Brudgommen såtte sit bæger ned,
steg op paa bænken og bad om fred.
Men brødrene reve alt kniv af belte,
det var just brudgommens liv det gjældte.
Da stimlede kvinderne sammen i klynge
og danned en vagt om den haardt betrængte
bag borde og bænke, der laa i en dynge,
de stode ved høisædet indestængte.
Den ældste kvinde i deres flok
blottede nu sin graanede lok,
og gav saa brudgommen sønnenavnet,
og tog ham paa skjødet og holdt ham favnet,
Men brødrene ændsed ei kvindemildhed,
de stormede frem over borde og bænke
og splittede kvindernes flok med vildhed,
da var det ei længer paajfred at tænke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
