Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Asgaardsreisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
De greb deres offer, og slæbte ham hen
til hallens dør og ud gjennem den.
Da blev der en rasende kamp i gaarden,
og gjæsterne fulgte i vild uorden.
De styrtede ud med blus og med brande;
thi over egnen rugede mørket.
Da saa de brudgommen opreist stande;
nu var han af vinterens luftning styrket.
Han brugte sin kniv til snit og til stød,
saa gav han igjen hvad de andre bød.
De trende danned et rædsomt knippe,
og ingen af dem vilde tåget slippe.
Da tumlede Grim med ét overende,
og blodet strømmed ham bredt af brystet.
Des haardere brødes de andre tvende
og holdt hinanden i rygtag krystet.
Tilsidst blev brudgommen sat mod jord,
og kniven alt mod hans strube for,
men Ulv holdt inde, og stod bedøvet,
og skjælved og bæved som aspeløvet.
Thi gjennem luften i mulmet sused
et huj ende tog paa fnysende heste;
det for over skoven mod brudehuset,
og vilde det blodige gilde gjæste.
Da klang der lurer, da blev der en støi
af bjælder og ringlende ridetøi.
Nu var det nær, det kom over heien,
der hørtes et skrig: Det er Asgaardsreien!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
