Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Byens kirkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
blot om en nat er de dobbelt saa smukke
Hedens de lege ved gravenes midd,
høster du smil, livor din tåare har trillet;
mørket gaar over i morgenens billed,
dagen vil atter være dig huld.
Hist er en lund af spiræ og jasminer,
graven er dobbelt i dette kapel.
Hvide levkøier og røde lupiner
hilser dig der i en skinnende kveld.
Nærm dig i stilhed: en sørgeklædt pige
sidder derinde med foldede hænder.
Endnu, før aftenens lys-engle vige,
har hun et suk og et budskab, og sender
endnu en bøn til det himmelske rige.
Forrige sommer hun smykked sin lund
blot under leg, som en alf i sin rede;
nu er der atter en gravhøi at frede,
nu har hun naaet betragtningens stund.
Skyer er lagt paa den rolige pande,
lagt paa en himmel, der hvælver sig over
drømmenes Eden med luftklare vover,
duftende bredder og glimrende lande.
Himlen kan aldrig igjen vorde lys;
skyerne vokser ved dage og nætter,
vokser og truer som drager og jetter,
sænker sig dybt med et vinterligt gys.
Havde du blot, som den sørgende lille,
endnu et vaarglimt bag skyernes vrimmel,
da sad du ofte, forsonet og stille,
stirred, som hun, i den aftnede himmel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
