Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - En vaarnat - Hvile i skoven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
Hør, hvor de hvisker dig ømt
alt hvad din længsel har drømt;
se, hvor de bringer tilbage’
gjenskin af fagrere dage!
Lad det tindre;
det vil lindre
smerten i dit savn og i din klage.
Hvile i skoven.
I graneholtet ved middagstid,
nåar sommersolen brænder,
svæver en luftning hid og did,
og kjøler din pande, og er saa blid
som et vift af vinkende hænder.
Der er i den fagre ensomheds skjød
lindrende ro at finde;
den blomstrende grund er fiøielsblød,
og frisk og slummerbringende sød
er granernes duft derinde.
Og inden du lukker dit øie til,
vugges du alt i drømme.
Du hører en klang, saa forunderlig mild
der blandes toner af klokkespil
og raskt henrislende strømme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
