Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Hvile i skoven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
Du hører sus af den viltre elv,
som orekrattet dølger,
hvor huldrens kvæg under løvets hvælv
søger et ly, og vogter sig seiv,
og drikker af klare bølger.
Der hvisker et sagn for din tryllede sans
igjennem dit sovekammer.
Den dybe skygge, den gyldne glans
veksler i sagte, sitrende dans
paa hundrede ranke stammer.
Og se, bag den tætteste granerad
sidder den fagre huldre;
hun blotter sin barm i straalernes bad,
og kjøler med vift af et skræppeblad
de deilige, nøgne skuldre.
Hun eier lunden og har den kjær,
og derfor er den fredet,
og øksen tør aldrig klinge der,
og ingen tør komme det gjemsel nær,
hvor aarfuglens seng er redet.
Men vandrer du did, for at søge fred,
da er der trygt at hvile;
du mærker en lyd som af sagte fjed,
der leder dig hen til et skyggested,
hvor tusener blomster smile.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
