Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Moe (1813–1881) - Gud har gjemt det - Den gamle mester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
Som moder gjemmer dukken din,
som dobbelt godt det smager,
nåar hun den atter af sit skrin
frem til din glæde tåger:
Saa skjuler herren og sin glans
for sine kjæres øie,
at han maa siden deres sans
ved synet mer fornøie«.
Den gamle mester.
Der stander en eg paa prestens jord
hans øie til dagligt mærke;
den løfter sig op over dal og fjord
og strækker grenene stærke.
Den bærer paa flere hundrede aar,
men frodig den løves våar for våar,
liver rindende morgenlue
kun mer ærværdig at skue.
Den isnende vinter gang efter gang
har skredet over dens krone
med sparsomt dagslys, med nat saa lang,
uden en sangfugls tone.
Naar krattet tyngedes ved dens fod
af sneens vægt, saa det krumbøiet stod,
da rakte den op sine arme
som midt i sommerens varme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
