Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (1828–) - Af »Peer Gynt« - Præstens tale ved graven - Af »Brand« - Lukket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
Men der er et, som lyser over loven,
saa visst, som Glittertindens blanke fjeld
har sky med høire tinderad foroven.
Siet borger var ban. Og for stat som kirke
et gagnløst træ. Men hist paa heiens hvælv,
i slægtens snevring, hvor han saa sit virke,
der var han stor, fordi han var sig seiv.
Den klang, han skabtes med, den blev sig lig.
Hans færd var langspil under spaanens dæmper.
Og derfor fred med dig, du stille kjæmper,
som stred og faldt i bondens lille krig!
Vi vil ei granske hjerter eller nyrer: —
det er ei hverv for støv, men for dets styrer;
dog fri og fast det haab jeg taler ud:
den mand staar knapt som krøbling for sin Gud!
Lukket.
(Af »Brancl«.)
Agnes.
Lukket, lukket, alting lukket!
Selve glemslen lukket af!
Bom for klagen, segl for sukket,
laas for himmel og for grav!
Jeg vil ud; jeg kan ei aande
her i ensomhedens våande!
Ud? Hvorhen? Ser ei fra høiden
strenge øine paa mig ned!
Kan jeg vel paa flugt fra bygden
føre hjertets eie med?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
