Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson (1832–) - Mit følge - Alene og i anger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
473
til hjemmet hist staar der aabne døre;
thi derfrå kom det, og did det føre!
Godt mod, du vandrer paa kirkevei;
du ber for dine, for mine jeg;
thi bønnen bærer et stykke frem
paa veien mellem de tvende hjem.
I bøier ind; jeg maa vidre kjøre,
mens salmen følger fra aabne døre.
Godt mod! Du hilste paa fler end mig,
skjønt du i skyndingen saa det ei.
Alene og i anger.
(Til en siden afd»d ven.)
Jeg eier en ven, ban hviskede nu:
»Guds fred!« i mit natvaage sind.
Naar lysene dør, nåar mørket har gru,
da kommer han gjernest ind.
Han eier ei ord, som falder mig haardt;
thi seiv har han syndet og lidt.
Han læger med blik det sted, som er såart,
og sidder, til jeg har stridt.
Er gjerningen gjort, han kalder den sin,
om hjertet har sorg derved.
Han tvætter den tro med saa haandblødt et lin,
at smerten maa give fred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
